Arkitekter og ingeniører designer bygningen, og byggeteams opfører den. Så enkelt er det, ikke? Ikke rigtigt. Allerede inden det første hul er gravet, er der en uoverensstemmelse mellem den kreative vision og virkelighedens byggeri. Indtil for nylig var den eneste måde, bygningsarbejderne kunne kommunikere med designerne på via telefonopkald, e-mails og tegnede noter – alt dette går langsomt, er sjældent helt opdateret og involverer sjældent alle de nødvendige interessenter. Nu har Dropbox de værktøjer, I skal bruge for at kunne droppe den besværlige kommunikation frem og tilbage og kickstarte samarbejdet om jeres næste projekt.
BONUS: Når der kun er brug for lidt eller ingen introduktion, vil jeres teams begynde at spare tid med Dropbox allerede på den første dag.
Sørg for én fælles indholdskilde
Har konstruktøren den opdaterede version af byggetegningerne? Det er afgørende, at hver enkelt interessent har de nyeste oplysninger til rådighed – ikke mindst med tanke på de hyppige ændringer, som påvirker beslutningerne på byggepladsen. Når alt er gemt i Dropbox, kan byggeteams få adgang til og se de mest opdaterede projektoplysninger på deres mobilenheder. Når arkitekter eller ingeniører foretager opdateringer ved skrivebordet, kan de informere og dele ændringerne med byggearbejderne med det samme. Det er nemt at vedligeholde en enkelt indholdskilde med mindre risiko for, at de forskellige versioner ikke er synkroniseret.
Strømlin projektsamarbejdet
Elektrikere har forstand på elektricitet. Tømrere har erfaring med træ. Arkitekter og ingeniører er eksperter i design. For at kunne bygge det perfekte hus skal de alle have mulighed for at anvende deres unikke færdigheder og kommunikere effektivt. Du kan hjælpe samarbejdet mellem alle projektet parter på ved at sørge for, at de nyeste filer er tilgængelige, og at der mulighed for åben kommunikation. Med Dropbox-annotationer kan entreprenører på byggepladsen kommentere direkte i PDF-filer med tegninger, og arkitekterne kan se kommentarerne med det samme. Arkitekterne kan så foretage de nødvendige ændringer og dele opdateringerne i realtid. Det føles, som om arkitekten altid er til stede på byggepladsen, men han eller hun har samtidig også sin egen arbejdsplads.
Gem og del billeder af projektets fremskridt
Arkitekten og ingeniørerne kan træffe bedre beslutninger og foretage nødvendige ændringer, når de ved, hvad der sker på byggepladsen. Entreprenørerne kan oprette kameraoverførsler, så billeder og videoer, der er taget på stedet, automatisk sikkerhedskopieres til Dropbox. Derefter er det nemt at flytte dem til en mappe og dele dem med kontorteamet.
Kom i gang
Det kan være skræmmende at tage skridtet til en komplet digital arbejdsgang, særligt hvis man beskæftiger sig med mange forskellige leverandører og underleverandører. Heldigvis kan de Dropbox-værktøjer, vi har beskrevet ovenfor, arbejde uafhængigt af hinanden. Det kan være en glimrende idé at indføre dem et ad gangen i forbindelse med en bestemt opgave for efterhånden at gå helt over til den fuldt integrerede proces. Start med at gemme al din dokumentation i en organiseret Dropbox-mappe og dele den med dit team. Dette kan hjælpe alle med at blive trygge ved at bruge Dropbox og gøre dem interesserede i at downloade appen. Derefter kan det være nemmere at indføre annotationer og brug af kameraoverførsler. Før I ved af det, sparer I tid og penge og samarbejder bedre end nogensinde før.