Fejl er et tveægget sværd
Fejl er et uvurderligt læringsredskab, der giver den nødvendige erfaring til at kunne træffe klogere beslutninger. Det er en stor fordel at vide, hvor du og andre tidligere har begået fejl, så du kan forblive på det rigtige spor i fremtiden. Der er selvfølgelig ingen, der starter en virksomhed med det formål at være en fiasko. Minimering af fejl, hvor det er muligt, er altid at foretrække. Desværre er det nemmere sagt end gjort, og 90 % af nystartede virksomheder slår fejl. Fiasko for små virksomheder er en konstant trussel i de første år efter opstarten, men overraskende nok forsvinder denne trussel ikke efter det første år, og den bliver heller ikke mindre, som årene går.
- 20 % af alle virksomheder slår fejl inden for de første to år
- 45 % af alle virksomheder slår fejl inden for de første fem år
- 65 % af alle virksomheder slår fejl inden for de første ti år
Faktisk er det kun en fjerdedel af nystartede virksomheder, der forventes at undgå at slå fejl som lille virksomhed og overleve til det 15. år. Det kan virke voldsomt, men du vil også kunne se, at det ikke har forhindret ambitiøse iværksættere i at forsøge. I 2019 var der over 770.000 nystartede virksomheder i USA, som var under et år gamle, og det var en stigning i forhold til de 733.490, der blev registreret i 2017. For dem, der klarer den, kan succes være enorm. Selv for de mere beskedne projekter vil det være en velfortjent kilde til stolthed og glæde at formå at oprette en virksomhed. At skabe en virkelig virksomhed ud fra det, der engang blot var en idé, kræver et mod og en dedikation, som i sig selv signalerer succes. Dette bør man ikke overse.
2020 bragte en økonomisk katastrofe med sig, som ingen kunne have forudsagt. Selvom fremtiden stadig er kilde til usikkerhed, antyder estimater for næste år, at der kan være hårde tider forude for næsten halvdelen af de små virksomheder, hvis de økonomiske forhold ikke bliver bedre. Små virksomheder har dog også vist sig at være mere parate til at foretage forandringer end større virksomheder, og iværksættere har udnyttet de muligheder, som pandemien skabte, til at skabe ny forretning – det demonstrerer de vigtige egenskaber, som en virkelig sejlivet lille virksomhed har brug for
Hvad forårsager fejlslagne små virksomheder?
Hvorfor slår nogle små virksomheder fejl, mens andre har succes? Hvad kan du gøre for at sikre, at skæbnen er god ved din virksomhed? Her er nogle af de farer, som kan forhindre nystartede virksomheder i at overleve de første år:
Dårlig eksekvering
Hvis du vil gøre noget, så gør det godt. Får du så meget som tænker på at stemple ind den første dag i din nye virksomhed, skal du sørge for, at du har alt, hvad du skal bruge for at gøre det til en levedygtig forretning. Det betyder, at du skal holde dig ajour med ændringer inden for administration af små virksomheder. Der er som udgangspunkt en forventning om, at nystartede virksomheder er opdaterede med hensyn til de bedste og mest effektive arbejdsmetoder. Det betyder, at du skal have de smarteste arbejdsgange og de bedste værktøjer til din rådighed, for med så meget på spil får du brug for dem. Sørg for, at Dropbox er en del af dit arsenal, og slut dig til små virksomheder som Valiant, som har øget deres produktivitet og siger “på grund af Dropbox Business har vi været i stand til at levere filer til vores trykker hver uge, siden vi startede med at udgive”.
Dårlig markedsundersøgelse
Uanset hvor god, du synes, din virksomhedsidé er, kommer den ikke langt, hvis folk ikke vil have den. Og det ikke at vide, hvad folk vil have, er en almindelig årsag til, at virksomheder slår fejl. Succesrige virksomheder finder et hul i markedet og fylder det ud. Vi siger ikke, at alle dine idéer skal være radikale, men du bør opfylde et behov. Det er ikke nemt at føre et produkt eller en tjeneste på markedet, så hvis du er villig til at investere en masse tid, energi og penge, skal du sikre dig, at du ikke vælter ved den første forhindring. Der er selvfølgelig undtagelser fra reglen, men for de fleste nyere virksomheder er det langt bedre at finde et behov og imødekomme det end at forsøge at skabe interesse i et mættet marked.
Ingen forretningsplaner
Alle har brug for en plan i livet, og hvis du har til hensigt at starte en virksomhed, er det vigtigere end nogensinde før at have en plan. Du skal have en stærk forretningsplan, der kan fungere som mere end blot en køreplan. Den hjælper med at tiltrække investorer, sikre lån og tiltrække de bedste talenter. At kaste sig ud i at starte en virksomhed uden en stærk og velovervejet forretningsplan er ofte ensbetydende med fiasko.
En forretningsplan skal indeholde følgende:
Resumé: Det er i princippet din elevatortale. Angiv, hvad din virksomhed skal gøre, hvordan den vil gøre det, hvem der er dit ledelsesteam, og hvor I driver virksomhed fra.
Firmabeskrivelse: Beskriv, hvad dit firma vil gøre, og hvilket behov eller hvilke problemer dit produkt eller din tjeneste skal opfylde eller løse. Beskriv jeres fremstillingsproces eller de forbrugere, du vil betjene. Inkluder emner som den juridiske struktur og udgifterne til din virksomhed her.
Undersøgelse: En stærk forretningsplan understøttes af undersøgelser, og det er her, du skal skitsere det hele. Inkluder alle dine markedsanalyser og din planlagte strategi, herunder prognoser og milepæle. Sammenlign dig med konkurrenterne, og beskriv, hvordan du mener, din virksomhed har en fordel. Du kan medtage kundeudtalelser, hvis du vil.
Ledelse: God ledelse er afgørende for enhver virksomhed. Nævn her, hvilken type virksomhed I vil være, om det er et kommanditselskab, eller om du har planer om at være en enkeltmandsvirksomhed. Opret et organisationsdiagram, der viser, hvem de vigtigste beslutningstagere er, og du kan også inkludere deres CV'er.
Markedsføring: Beskriv, hvordan du har planer om at anskaffe og bevare kunder samt skabelsen og styringen af dit overordnede brand.
Økonomi: Det vigtigste af alt. Her har du brug for at have en økonomisk prognose, en pengestrømsopgørelse og en balanceopgørelse. Du bør sigte mod langtidsprognoser på omkring fem år for at vise, hvordan du planlægger at sørge for, at virksomheden er stabil og på sporet mod forretningsmæssig succes.
Din forretningsplan skal heller ikke være en hemmelighed. Dit team bør altid kunne henvise til den. Den bør være hjørnestenen i din virksomheds kilde til sandhed og deles med alle medlemmer af dit team.
Ikke nok teamånd
Det er ikke nemt at have en nystartet virksomhed. Du vil ofte se stillingsopslag, der advarer dig om, at kulturen er som i en “nystartet virksomhed”. Det kan betyde, at startlønnen er lav, arbejdstiden er lang, og det forventes, at du yder langt mere, end stillingsbetegnelsen antyder. Sådan er nystartede virksomheder ganske enkelt, hvor det at stræbe efter det storslåede er en integreret del af alt, hvad I foretager jer som team. Og I skal absolut være et team. Hvis nogen tænker “det er ikke mit job”, eller selv den administrerende direktør mener, at vedkommende kun er der for at være virksomhedsejer og ikke vil indblandes i de daglige opgaver, så det den sikre vej til fiasko. Vellykket iværksætteri handler ikke om at sidde i et hjørnekontor og lade andre gøre arbejdet. Du skal skabe en virksomhedskultur, hvor alle ikke bare bidrager, men hvor alle betyder noget.
En centraliseret arbejdsplads sikrer, at alle er på omgangshøjde, og der ikke opstår arbejdssiloer, der spænder ben for udviklingen. Du vil ofte opleve nystartede virksomheder, der ikke ledes af en enkelt administrerende direktør, men af medstiftere, hvilket viser, at behovet for at være fælles om arbejdsbyrden og udveksle idéer med hinanden er afgørende for virksomheden.
Ikke nok penge og for mange drømme
Den indlysende. Der er fantastiske historier om succesfulde iværksættere, der har fået enorm succes med deres nystartede virksomheder, men i sidste ende er penge det afgørende for enhver virksomhed. Ejere af små virksomheder skal være fornuftige og først og fremmest tænke på virksomhedens overlevelse. Lad dig ikke påvirke af storhedsvanvid. Et moderne kontor på en central placering vil da helt sikkert motivere dit team, men har I virkelig brug for det? Måske vil ansættelse af flere medarbejdere aflaste de nuværende medarbejdere, men har du virkelig råd til det? Virksomhedsfiasko er ikke noget, nogen ønsker, men det bør være en slags påmindelse om, at du skal lade være med at investere i unødvendige ting. Selvom du fejler, skal du stadig tilbagebetale alle de penge, du har lånt i forsøget på at virkeliggøre den (måske urealistiske) vision.
Overvej i stedet kerneværdierne for ethvert team, som f.eks. evnen til at samarbejde uden problemer. Tænk på arbejde som en helhedsoplevelse, og du vil opdage langt mere værdifulde investeringer end ting som et strålende, dyrt kontorområde.
Ringe tilstedeværelse
Du har muligvis den bedste virksomhed i verden med et produkt, som, du ved, folk har brug for, og alle markedsanalyserne til at bakke op om det. Men det betyder intet, hvis folk ikke ved, hvor de kan finde dig. Selvom dette problem måske ikke er nær så skræmmende som at studere tallene og udarbejde økonomiske prognoser, er det et meget almindeligt problem, muligvis fordi det er så nemt at overse. Måske har du været på udkig efter nye lokaler, har fundet noget, der bare “føltes rigtigt”, og flytte dit team ind med det samme. Mavefornemmelser er desværre bare ikke særlig nøjagtige forretningsparametre. Dårlige placeringer kan føre til øjeblikkelig virksomhedsfiasko, men en dårlig internettilstedeværelse kan gøre stort set det samme. Onlinekanaler må ikke undervurderes. Det handler ikke kun om at have en onlinebutik, det handler også om at interagere med kunderne og udvide kundebasen via sociale medier og andre flerkanalstrategier. Den tid, hvor man bare havde en adresse i en virksomhedsfortegnelse, er længst forbi. I dag skal din virksomhed være åben døgnet rundt på mange kanaler på samme tid.
Ikke at følge med tiden
Nystartede virksomheder har brug for at vokse, og du opnår ikke vækst, hvis du ikke tilpasser dig. Ja, du har muligvis opfyldt et vigtigt behov, men der er stor sandsynlighed for, at din opadgående kurve ikke varer evigt. Før eller senere vil du nå et plateau, og der kommer konstant nye konkurrenter på markedet. Uber er et godt eksempel på dette. De har udvidet deres forretningsmodel fra den oprindelige taxatjeneste til madlevering, kurerer og cykeludlejning. Det handler ikke kun om at vide, hvordan man kan udvide og opdage nye muligheder, men også om at forstå, hvordan man kan komme tilbage på sporet, når noget går galt. Se f.eks. på Valiant, som overvandt forhindringen i forbindelse med en naturkatastrofe og fortsatte med at arbejde på at opnå succes. “Orkanen Sandy lukkede byen ned, men takket være Dropbox fortsatte vores udgivelser uden nogen afbrydelser. Vi missede ikke en eneste deadline.” Det hænger også sammen med vigtigheden af at være et team. Husk, at samarbejde er væsentligt.
Det er vigtigt at bemærke, at nogle gange kan man gøre alt rigtigt og stadig fejle af årsager, som man ikke selv er herre over. Fiasko er en beskrivelse af et resultat og ikke en vurdering af karakter. Der har været masser af nystartede virksomheder, der forsøgte, fejlede, lærte undervejs, indtil de endelig opnåede succes. Hvor kontraintuitivt det end måtte virke, er vedholdenhed, vilje til at tilpasse sig og evnen til at acceptere og lære af sine fejl alle væsentlige dele af at opnå dine mål.