Af Andrew Jones, CEO hos Agility in Mind.
Når man er entreprenør, er det svært at vide, hvilke værktøjer man skal bruge for at få succes. Som mange andre ejere af små virksomheder startede jeg min virksomhed uden en klar idé om, hvad jeg ville – men jeg vidste præcis, hvad jeg ikke ville.
Med tiden blev jeg frustreret. I mit arbejde med at lede store forretningsenheder under udvikling af softwareprodukter og virksomhedsløsninger oplevede jeg igen og igen, at unødvendige virksomhedsbarrierer forhindrede, at folk kunne udføre deres arbejde.
Efterhånden som der blev lagt større vægt på kontraktaftaler, var jeg vidne til, at forholdet til klienterne blev mere handelsorienteret og mindre præget af tillid. I dette miljø mistede vi evnen til virkelig at samarbejde. Da jeg i sidste ende lærte om fleksible arbejdsmetoder, vidste jeg, at dette var en idé, som jeg kunne markedsføre.


Jeg grundlagde Agility in Mind for 10 år siden som en konsulentvirksomhed, der hjælper organisationer, der som mange andre oplever, at deres strukturer og processer stivner. Gennem coaching og undervisning hjælper vi teams med at reagere på og tilpasse sig hurtigt til ændringer på markedet eller i miljøet.
Struktur er ikke en dårlig ting, men manglende smidighed forstyrrer arbejdet. Organisationen glemmer, hvorfor man i første omgang gik sammen for at samarbejde. Agility in Mind gør op med dette mønster. Vores coaching- og undervisningsprogrammer hjælper klienterne med at genoplive samarbejdsånden ved at nedbryde unødvendige organisationsmæssige begrænsninger. Det fører til mere effektive medarbejdere – og dermed mere succesrige organisationer.