Skip to content (Press Enter)

Sådan forenkler en designvirksomhed deres projektstyring

Det internationale designfirma Atelier Brückner skaber flotte udstillinger og arkitektoniske rum for kunder over hele verden. Få at vide, hvorfor Dropbox er deres foretrukne værktøj, når de skal planlægge og gennemføre deres fantastiske kreative arbejde.

En udstilling i BMW-museet i München, Tyskland

Med kunder lige fra BMW til Fremtidens Museum i Dubai er designfirmaet Atelier Brückner en mester i at skabe projekter i stor skala. Teamet består af 100 arkitekter, designere og producenter i Tyskland og Sydkorea og skaber fortællende arkitektur eller fysiske rum, der formidler en kundes budskab eller mission.

Teamet bruger Dropbox-værktøjer i alle faser af projektcyklussen, når de skal holde sig organiseret, og opdateret og overholde deres deadlines. "Folk kender værktøjet og synes, det nemt at bruge, og det er afgørende, når man arbejder med folk fra så mange forskellige brancher", siger Rana Rmeily, der er associeret partner.

 

Lysudstilling for Hyundai

Atelier Brückner-teamet har for nylig indgået et samarbejde med bilproducenten Hyundai om at udvikle en medrivende udstilling i deres studio i Seoul. Her er en beskrivelse af, hvordan projektet blev planlagt og gennemført med Dropbox.

Trin 1: Planlæg udstillingen i Dropbox Paper

Hyundai bad Atelier Brückners om at fortælle en historie om “fremtidens mobilitet” – en verden med selvkørende biler (forestil dig et sted, hvor familier kan side se hinanden i øjnene og spille brætspil undervejs) og biler, der renser luften i stedet for at forurene.

Før teamet kunne afgrænse deres koncept, var de nødt til at dykke dybt ned i Hyundais teknologi og fremtidsvisioner. De brugte Dropbox Paper til at skabe et levende dokument, som Hyundais ingeniører kunne lægge referencetekster og visuelt materiale ind i, og Atelier Brückners storytellere kunne lægge kommentarer eller spørgsmål ind, tagge samarbejdspartnere og modtage opdateringer i dokumentet med det samme.

“Alle, der arbejdede på dette projekt, havde adgang til de fulde samtaler, der har fundet sted, og det gjorde det meget lettere at forstå de tekniske krav og hurtigt få nye folk med i projektet”, siger Björn Müller, der er Senior Exhibition Designer.

Derefter udviklede holdet en mere formel plan for udstillingen i Paper.

Atelier Brückner-teamet arbejder sammen på kontoret

Trin 2: Skab struktur, og få alle detaljerne med

Det krævede et stort, distribueret team af alt fra kuratorer og lysdesignere til medieplanlæggere og softwareudviklere at gøre udstillingen til virkelighed. Hvert team arbejdede i et struktureret mappesystem på Dropbox, hvor de kunne dele prototyper og projektdokumenter og foretage ændringer løbende.

“Det var en stor hjælp at have live dokumenter, hvor vi tydeligt kunne kommunikere, hvad vi forventede, og forstå, hvad der måske skulle justeres for at få det til at fungere i praksis”, siger Rmeily.

Muligheden for at dele videoklip, CAD-tegninger og andre store filer med Dropbox Transfer sparede teamet en masse tid og plads, og de distribuerede teams kunne sætte fart på videosamarbejdet og gennemsyn med Dropbox Replay.

En computerskærm viser en person, der arbejder med videoredigering med Dropbox Replay

Trin 3: En pålidelig produktionsproces

Da vores teams nåede til projektets produktionsfase, blev hastighed en afgørende faktor sammen med muligheden for at tilgå projektplaner fra en tablet eller telefon lynhurtigt.

“Det var virkelig nyttigt at have adgang til planerne på stedet i form af PDF-filer”, siger Rmeily. “Vi kunne også tage billeder og tilknytte spørgsmål, hvis vi havde brug for feedback fra vores samarbejdspartnere.”

Der er ingen anden leverandør, der har fået mig til at føle mig lige så sikker. Vi har alle prøvet forskellige løsninger, men Dropbox er det eneste værktøj, der altid virker. For os er det et trygt miljø.

-Senior Exhibition Designer hos Atelier Brückner, Björn Müller