Følelsesmæssig intelligens på arbejdspladsen

Få mere at vide om følelsesmæssig intelligens, og hvorfor det er så vigtigt på den moderne arbejdsplads.

Hvad er følelsesmæssig intelligens?

Følelsesmæssig intelligens er et begreb, der opstod i 1990'erne som et emne for akademisk diskurs. Det blev meget hurtigt et afgørende element i virksomhedspsykologi og studiet af dynamikker på arbejdspladsen.

Det omtales almindeligvis som EQ (Emotional Quotient) som modstykke til IQ (intelligenskvotient). En medarbejder med høj EQ er yderst fleksibel, alsidig, motiveret og produktiv. EQ er mindst lige så vigtig som "hårde" færdigheder og kvalifikationer.

Kort fortalt er følelsesmæssig intelligens evnen til at tolke, forstå og administrere både dine egne og andre menneskers følelser. Det handler om at kunne bevare overblikket under pres, hjælpe andre med slappe af og forstå, hvordan din adfærd kan påvirke omgivelserne.

IQ (intelligens) har til formål at måle kognitive færdigheder, mens følelsesmæssig intelligens har rod i vores adfærd. Det kan virke abstrakt eller vilkårligt, men psyken er et system, og det er vigtigt at behandle den som sådan. Som mennesker har vi den viden, der er nødvendig for at kunne administrere, justere og forbedre systemer, så de fungerer bedst muligt, og dette kan og skal gælde for vores eget følelsesmæssige velbefindende.

En person kan have al den ekspertise, der kræves til et job, men hvis vedkommende ikke kan kommunikere inden for teamet og styre sine følelser, vil det påvirke kvaliteten af hans eller hendes arbejde i negativ retning.

Sådan forbedres følelsesmæssig intelligens

Alle mennesker er i besiddelse af følelsesmæssig intelligens. En høj følelsesmæssig intelligens handler reelt bare om at vide, hvordan man kan favne og forbedre denne intelligens.

Psykologen Daniel Goleman har i sit omfattende arbejde med at studere og definere følelsesmæssig intelligens beskrevet fem vigtige evner, som skal styrkes for at opnå høj EQ:

1. Selvindsigt

Første skridt mod komplet følelsesmæssig intelligens er at forstå sine egne følelser. Vi oplever og udtrykker alle forskelle emotionelle stadier på forskellige måder, og jo større forståelse du har af, hvordan du personligt håndterer dem, jo bedre vil du kunne forstå andre menneskers perspektiv.

Det handler ikke blot om følelsesmæssig opmærksomhed – selvindsigt handler om at forstå nuancerne i sin identitet, adfærd og tankegang. Det handler om at være opmærksom på, hvordan andre opfatter og reagerer på dig, og at være bevidst om, hvordan dine handlinger påvirker dine omgivelser.

Det er det, vi kalder offentlig selvindsigt – bevidstheden om, hvordan andre opfatter dig. Det betyder ikke, at du skal bekymre dig i overdreven grad om, hvordan andre mennesker opfatter dig, men snarere om at have evnen til på en upartisk måde at vurdere og erkende, hvordan andre opfatter dig og forstå hvorfor.

Hvordan opnår man selvindsigt?

Følelser kan virke som noget, der udelukkende eksisterer i sindet, men i virkeligheden kan vi både opleve og udtrykke følelser fysisk. Det kalder vi personlig selvindsigt.

Hvis du f.eks. er vred, kan du opleve en følelse af, at "blodet koger", og hvis du er nervøs, kan du have "sommerfugle i maven" eller føle, at du dirrer. Når du er glad, kan du føle dig lettere og mere energisk.

Hvis du kan genkende disse fysiske indikatorer hos dig selv og forstår, hvornår og hvorfor de opstår, vil du bedre være i stand til at forstå, forudse og styre dine følelser.

En del af det handler ganske enkelt om personlige overvejelser, at stoppe op og spørge dig selv, hvordan du har det, og hvad du bidrager med på arbejdspladsen. Hvis du føler dig frakoblet eller oplever fejlkommunikation på dit team, kan du overveje, hvorfor det er sådan, og om der er noget, du gør eller siger, der kan betyde, at problemet er vedvarende.

Vær opmærksom på dine tanker og følelser, og prøv at forstå, hvordan forskellige situationer kan påvirke dig eller udløse følelsesmæssige reaktioner. Når du arbejder, kan du overveje, om du producerer det samme arbejde, når du er frustreret, som når du er tilfreds, og forsøge at få indblik i, hvordan din indstilling påvirker din arbejdsindsats og produktivitet.

Intuition er meget tæt forbundet med følelsesmæssig intelligens. Intuition drejer sig om opfattelsen af en situation, og vi kan bruge vores intuition til at få indblik i, hvordan vi virkelig har det. Det betyder ikke, at du altid skal følge din intuition – du skal heller ikke altid ignorere den – men du bør bestemt anerkende den og undersøge den, så du kan få en bedre forståelse af dine egne opfattelser og følelser.

Selvindsigt betyder også at være bevidst om sine styrker og svagheder og være realistisk med hensyn til sine evner. Anerkendelse af dine svagheder er første skridt mod at overvinde dem, mens anerkendelse af dine styrker øger motivationen og det generelle velbefindende.

2. Selvregulering

Når du ved, hvordan du genkender og skelner mellem dine følelser, kan du begynde at styre dem. Hvis du lader dine følelser overtage dit arbejde, præsterer du muligvis ikke optimalt. Selvregulering betyder, at du ikke lader dig selv fange ind af eksterne faktorer og i stedet koncentrerer dig om den aktuelle opgave.

Vi har alle vores egne idéer og holdninger, men det vigtigt at vide, hvordan og hvornår man skal give udtryk for disse idéer og holdninger på arbejdspladsen. Hvis det virker som om, du ikke har styr på dine følelser, kan det betyde, at du opfattes som utroværdig eller som en belastning. Det betyder ikke, at du ikke bør udtrykke dig eller være åben om dine følelser, men self-management (selvforvaltning) handler om at håndtere sine følelser på en passende, professionel og bevidst måde.

Sådan selvregulerer du

Undgå at træffe impulsive beslutninger og handle efter pludselige indskydelser. At tænke, før man handler, er en væsentlig del af selvregulering. Overvej, hvordan dine handlinger eller ord kan påvirke dine omgivelser og dit team, og spørg, om du formidler dine idéer på den mest produktive og konstruktive måde.

Selvregulering er absolut noget, der kan hjælpe dig på arbejdspladsen, men teknikkerne bag det kan og bør strække sig ud over arbejdstiden. Det at være aktiv og have hobbyer uden for arbejdet, have en sund søvncyklus og finde et sikkert og sundt afløb for vrede og frustration er alt sammen vigtige elementer i forhold til at regulere sine følelser og balancere sin energi, så man ikke medbringer negativitet på arbejdspladsen.

Værktøjerne og teknikkerne bag selvregulering kan sammenlignes med dem, der anvendes i kognitiv adfærdsterapi, som er beregnet til at hjælpe os med at håndtere vores problemer ved at justere vores tankeprocesser og vores adfærd. Kognitiv adfærdsterapi anvendes normalt til at behandle mentale lidelser og stemningsforstyrrelser, men de teknikker og færdigheder, der undervises i, kan utvivlsomt også anvendes som hjælp til selvregulering.

Nogle af de vigtige teknikker omfatter:

  • Opdeling af dine problemer og bekymringer i mindre dele. Hvis du lader en masse mindre problemer smelte sammen til ét stort problem, bliver det overvældende at forsøge at løse det.

  • Skelnen mellem de problemer, der kan løses, og de problemer, du ikke har kontrol over, samt at koncentrere din energi på det, du kan gøre noget ved.

  • At afsætte bestemte tidspunkter til at tage sig af bestemte problemer og forsøge at gøre dit bedste for ikke at tænke på dem før det fastsatte tidspunkt, i stedet for at lade dem tynge dig hele dagen.

  • At praktisere mindfulness (opmærksomhed), bruge tid på at fokusere på din vejrtrækning og adskille dig fra dine problemer.

  • At træde tilbage og se på de problemer, du oplever, udefra.

  • At skrive dine følelser ned. Det kan hjælpe dig med at få klarhed over uklare problemstillinger og udforme handlingsrettede løsninger.

Hvis du er irriteret, frustreret eller mærker en anden åbenlyst negativ følelse, skal du skride til handling for at afhjælpe den og være åben om din oplevelse over for dine kolleger.

Hvis du er selvregulerende, kan du være mere omstillingsparat på arbejdspladsen, og det vil være lettere for dig at bevare fokus. Hvis du kan administrere og prioritere følelsesmæssige problemstillinger, vil du også være i stand til at administrere og prioritere din arbejdsbyrde.

3. Motivation

Iboende motivation henviser til, at man sætter og forfølger mål for at opnå personlig tilfredsstillelse. Det er ikke motivation, der er drevet af penge, omdømme eller anseelse, men motivation, der er drevet af passion og personlig tilfredsstillelse.

At have integritet i forhold til dit job og vide, at dit hårde arbejde ikke er motiveret af penge, men af personlig ambition, kan hjælpe dig med at præstere bedre og producere arbejde af bedre kvalitet. Der er naturligvis intet i vejen med at stræbe efter beundring og økonomisk succes, men hvis det er det eneste, du arbejder for, vil du muligvis aldrig føle dig virkelig tilfreds med dit arbejdsliv. Du bør ikke arbejde hårdt blot for at tilfredsstille dine chefer og kunder – du bør stræbe efter at blive mere følelsesmæssig intelligent.

Sådan bevarer du motivationen på arbejdet

Hvis du kæmper for at finde denne motivation, kan du spørge dig selv, hvad det virkelig er, du er ude efter i dit job og din karriere, og bliv ved med at spørge, indtil du har et klart svar. Find ud, hvad der motiverer dig, hvor du ønsker at være i fremtiden, og hvad du skal gøre for at nå dertil.

Sæt realistiske, men udfordrende mål, der fremmer din personlige passion og dine personlige ønsker, så du ved, hvordan og hvorfor du arbejder for dig selv, også når du arbejder for andre. At sætte mål med jævne mellemrum er en fantastisk måde at fremme motivationen og øge produktiviteten på.

Fokuser din energi på de dele af dit job, som du nyder, og tal fornuft til dig selv for at forstå, at de dele, du synes knapt så godt om, kan være nødvendige for at nå til de dele, du holder af. Brug de aspekter af dit job, du nyder, til at motivere dig på andre områder. Spørg dig selv, hvorfor du nyder disse aspekter, og hvorfor du ikke nyder andre.

Hvis du føler dig komplet utilfreds og udbrændt på jobbet, kan det være på tide at tage dette op med dine overordnede. Hvis du ikke er glad på arbejdet, er det ikke blot skidt for dig, det er også skidt for dem, så vær ikke bange for at gøre noget aktivt ved disse bekymringer.

Motivation smitter – din entusiasme, optimisme og bevidsthed smitter af på omgivelserne og vil medvirke til at skabe en positiv arbejdsplads, der er drevet af passionen frem for af lønnen.

4. Indfølingsevne

Følelsesmæssig intelligens omfatter ikke bare at forstå sig selv, men det omfatter også, at man gør en indsats for at forstå andres følelser. I stedet for at afvise eller modbevise andre menneskers følelser og holdninger, hvis du er uenig med dem, kan du i stedet prøve at se tingene fra deres perspektiv. Lyt til dem, giv dem mulighed for at udtrykke sig, og forsøg at lære af jeres udvekslinger. Indfølingsevne er altafgørende i forbindelse med konflikthåndtering.

En høj følelsesmæssig intelligens betyder, at man kan anerkende og lære af tidligere fejltagelser og forstår forskellige perspektiver. Du behøver ikke at være enig i alt, hvad en kollega siger eller gør, men du bør altid gøre en indsats for i det mindste at forstå andres følelser, så du kan hjælpe dem med at håndtere dem.

Hav medfølelse med medlemmerne af dit team, lyt uden at afbryde, og kom med et konstruktivt svar. Aggression eller afvisning vil blot forhindre kommunikation og tryghed på arbejdspladsen, hvilket kan have afgørende negativ indvirkning på dit arbejde og din ledelse.

5. Sociale færdigheder

At have en stærk social bevidsthed er en grundlæggende del af relationsstyring og samtidig også af EQ. At have social intelligens handler om andet end blot at være venlig og bruge smileyer (selvom det bestemt hjælper), det handler om at være imødekommende, behagelig og åben og sørge for, at de mennesker, du interagerer med, føler sig trygge og lyttet til.

Undgå at være passivt lyttende i en samtale. Sørg for at være engageret, bevare øjenkontakten, bidrage aktivt til diskussionen og vise, at du er oprigtigt interesseret og villig til at lære. Vind dine kollegers tillid gennem din integritet og medfølelse, og vær fortaler for positivitet og venlighed.

Prøv at være opmærksom på kropssprog – både dit eget og andres. At have gode interpersonelle evner betyder, at man kan "aflæse rummet" og forstå, hvad der er passende, og hvad der ikke er det, uden at nogen behøver at sige noget.

I forbindelse med både indfølingsevne og sociale færdigheder er det vigtigt at huske disse trin:

  • Lyt til dine kolleger.

  • Undlad at afbryde andre.

  • Sørg for, at din feedback altid er konstruktiv.

  • Vær åben og ægte, og anspor andre til at være det samme.

  • Anerkend, hvis du eller et medlem af dit team føler sig udbrændt, og gør noget ved det.

  • Afsæt tid til sociale aktiviteter.

Kommunikation er vigtig

Et team, der ved, hvordan de skal kommunikere og forstår hinanden, vil helt sikkert arbejde bedre, og de færdigheder, vi har beskrevet herover, handler alle om sikker og solid kommunikation – både med teamet og med dig selv.

Uproblematisk kommunikation er afgørende, uanset om I arbejder sammen på det samme kontor, eller I samarbejder eksternt. Brug af teknikker og værktøjer som Dropbox Paper til at fremme åben kommunikation og direkte feedback kan hjælpe med at udvikle følelsesmæssig intelligens, og det kan samtidig hjælpe dig med at administrere dit arbejde og samarbejde effektivt med dit team.

En arbejdsplads med stærke færdigheder inden for følelsesmæssig intelligens vil være mere produktiv, mere motiveret og udgøre et sundere og gladere miljø. Du behøver ikke at være bedste venner med alle dine kolleger, men det gør en afgørende forskel, hvis du forstår dine kolleger, hvordan de tænker, og hvordan din egen adfærd og dine handlinger opfattes.

Arbejdet med følelsesmæssig intelligens betyder, at du ikke lader dine følelser komme i vejen for kvaliteten af dit arbejde eller forholdet til dit team. Det betyder, at du ved, hvordan du kan udnytte dine styrker og anerkende og overvinde dine svagheder. Mennesker, der virkelig er følelsesmæssig intelligente, vil ikke ignorere et problem eller en negativ følelse, men vil i stedet tage sig af det på en pragmatisk måde.

En høj EQ på arbejdspladsen er lige så vigtig som IQ – og muligvis vigtigere. Udøvelse og forbedring af følelsesmæssig intelligens kan hjælpe dig med at øge din selvtillid, selvbeherskelse, evne til beslutningstagning og din generelle mentale sundhed.