Om harddisken
En harddisk er hardware, der bruges til at gemme digitalt indhold og data på computere. Hver computer har en intern harddisk, men der findes også eksterne harddiske, der bruges til at udvide computerens lagerplads. Her ser vi på forskellige slags harddiske og deres fordele og ulemper.
Forskellige typer sekundær lagerplads
Alle computere er baseret på langsigtet datalagring. Det er en sekundær lagerplads. Computerens RAM (Random Access Memory) er dens primære lagerplads.
Generelt kan sekundær lagring ske på harddiskdrev (HDD) og solid-state-drev (SSD). Selvom SSD af og til omtales som en slags harddisk, er det ikke helt korrekt. Det er vigtigt at forstå forskellen mellem HDD og SSD.
Hvad er HDD?
HDD er den mere “traditionelle” type harddisk.
Et harddiskdrev består af magnetplader med rotationer på normalt 5.400 til 15.000 omdrejninger i minuttet. Jo hurtigere magnetpladen roterer, jo hurtigere kan din computer tilgå dens oplysninger.
Alle digitale data lagres som binær kode, svarende til en række ettaller og nuller, der hver udgør et stykke information. Harddisken læser/skriver disse ettaller og nuller og magnetiserer en del af pladen. Hver lille del af pladen indeholder et såkaldt bit, svarende til et ettal eller et nul. Harddisken registrerer hver magnetiserede del og kan "læse" den lagrede information. Harddisken, som kan "læse" data, kan også "skrive" ved at ændre magnetiseringen af bits på pladen.
Uanset hvornår data ændres, f.eks. når der gemmes eller slettes en fil, så ændres pladens magnetisering tilsvarende. Tænk på en pladespiller, hvor vinylpladen er pladen med information og pladespillerens arm scanner pladens data.
Idet data gemmes magnetisk, er harddisken ikke et midlertidigt lagringsmedium. Der gemmes data, selv når computeren er slukket.
De nuværende interne harddiske har plads til maksimalt 20 TB data. Siden lanceringen af SSD bruges harddiske sjældent som computerens sekundære lagerplads, men de fungerer fortsat som et pålideligt eksternt lagringsmedie.
Hvad er SSD?
SSD (solid state-drev) er en ny type harddisk. Den foretrækkes i dag som intern harddisk i high-end laptops, og alle smartphones og tablets bruger også en form for SSD.
Solid-state-drev bruger flashhukommelse, hvilket også bruges i USB-flashdrev og hukommelseskort til digitale kameraer. SSD bruger ikke magnetisme men halvledere til at lagre data ved at ændre den elektriske tilstand i billioner af kredsløb i SSD. Idet SSD er uden bevægelige dele, fungerer det hurtigere (du behøver ikke vente på, at pladen roterer og samler information), og SSD holder generelt længere end HDD.
Det er en del dyrere at fremstille SSD, så selvom det i stigende grad bruges som det primære diskdrev i avancerede laptops og computere, så foretrækker mange stadig HDD som et billigere eksternt lagermedie.
Kort om harddiskens historie
Efter at have eksperimenteret med magnetbånd til at lagre data blev den første kommercielle harddisk udviklet i 1956 af en gruppe medarbejdere hos IBM under ledelse af Reynold B. Johnson.
Hos IBM opdagede man, at data kunne gemmes på magnetiserede metalplader, der kunne overskrives med nye oplysninger, hvilket førte til udviklingen af det første harddisksystem kaldet RAMAC (Random Access Method of Accounting and Control).
Det første harddiskdrev var på størrelse med to køleskabe og indeholdt i alt 50 plader på hver 24 tommer, der roterede med 1.200 omdrejninger i minuttet. På trods af sin størrelse kunne RAMAC kun lagre ca. 5 MB data, svarende til størrelsen af et enkelt billede. På trods af kapaciteten var prisen ca. 60.000 kr. pr. megabyte.
IBM installerede RAMAC i sine datacentre, indtil man i 1960'erne lancerede mobile lagringsmedier. I 1962 kunne IBM 1311 Disk Storage Drive lagre 2,6 MB på seks 14-tommer plader. De fyldte nogenlunde det samme som en opvaskemaskine.
De personlige stationære computere blev udviklet i 70'erne, og samtidig udviklede IBM de første disketter. Den første diskette og let bærbare magnetiske plade så dagens lys i 1971. Det kan opfattes som den første eksterne harddisk. Disketter blev standarden for diskopbevaring, indtil skrivbare cd'er og USB-flashdrev blev udbredt omkring århundredeskiftet. Den første skrive- og læsbare harddisk til personlige computere blev lanceret i 1972 af Memorex.
I 1980 var mange større virksomheder gået ind på HDD-markedet og Shugart Technologys ST-506-drev var den mest kompakte HDD på det tidspunkt med 5,25 tommer og en kapacitet på 5 MB. IBM lancerede i mellemtiden IBM 3380, som var den første harddisk med 1 GB lagerplads.
I 1983 lancerede Rodime RO352 den første 3,5-tommers HDD, med to plader og en kapacitet på 10 MB. Kort efter blev 3,5-tommers HDD'er standard i stationære computere og de bruges stadig i dag (HDD i laptops er på 2,5 tommer).
I 1980'erne kom de første eksterne harddiske, som også findes i dag, og i takt med at de eksterne harddiske blev mindre og mindre, blev harddiskens kapacitet større og større.
Hvad er formålet med en harddisk?
Kort fortalt lagres der data på en harddisk. På computeren omfatter det fotos, videoer, musik, dokumenter og programmer, samt koden til computerens styresystemer og drivere, som også lagres på harddisken. Kapaciteten på en harddisk måles i megabyte (MB), gigabyte (GB) og terabyte (TB).
Det er forskelligt fra RAM (Random Access Memory), som er en midlertidig hukommelse, idet RAM bruger strøm for at kunne lagre data (og dermed kun gemmer data, mens computeren er tændt). RAM bruges ikke til personlige data, kun til computerdata. Din computer har brug for en hukommelse for at kunne fungere uden problemer og for, at du kan skifte mellem opgaver eller programmer uden at miste data. RAM anvendes som primær lagring, mens HDD og SSD er sekundær lagring.
Harddisk bruges til længere tids lagring af dine filer og data. Når du gemmer en fil på din computer, gemmer du den på computerens harddisk. En harddisk er som et arkiv med dine digitale filer.
Hvad er en ekstern harddisk?
En ekstern harddisk er en harddisk, som ikke er integreret i computeren. Det er en bærbar enhed, som du kan tilslutte enhver computer for at tilgå de lagrede data. Mens den interne harddisk tilsluttes direkte til computerens bundkort og kan lagre styresystemets data, drivere og programmer samt dine filer, så anvendes den eksterne harddiske primært til lagring af personlige filer.
Det er som regel muligt at fjerne og opgradere computerens harddisk, men det er ikke helt let og derfor vælger mange i stedet en ekstern harddisk, når computer begynder at mangle plads.
I disse dage kan eksterne harddiske rumme op til 20 TB data. Det er over en million gange mere end den allerførste harddisk fra 1956. Kapacitet kombineret med portabilitet og rimelige priser på eksterne harddiske har gjort, at de har været den bedste måde til at udvide computerens kapacitet, indtil cloudlager blev muligt.
Ulemper ved at bruge eksterne harddiske til lagring
Sammenlignet med brug alene af computerens interne lagerkapacitet er den eksterne harddisk en fordel, selvom den indebærer visse risici og begrænsninger, der er vigtige at overveje.
Som den interne harddisk indebærer den eksterne harddisk en risiko for tab af data. Det kan skyldes f.eks. malware eller virus eller som følge af naturligt slid og forringelse såsom for meget sollys eller varme, kontakt med væsker, støv eller magnetisk påvirkning.
Med harddiskens mange komplekse og bevægelige dele, som får den til at fungere, er den forholdsvis sårbar over for at gå i stykker, navnlig hvis du tager den med dig rundt omkring. Hvis harddisken er gået i stykker, kan du måske godt stadig tilgå data på pladerne, men det kan være kompliceret og måske dyrt. I computeren er HDD en af de mest skrøbelige hardware-komponenter på grund af dens bevægelige dele.
Desuden er harddisken almindeligvis ikke beskyttet med adgangskode eller kryptering, så hvis den på et tidspunkt bliver væk eller stjæles, kan dine personlige oplysninger let misbruges.
De fleste eksterne harddiske understøtter desuden kun bestemte styresystemer eller understøtter kun et styresystem ad gangen. Måske har du en MacBook og en Windows-computer, hvor harddisken ikke kan læse og skrive begge enheder. Det kan være et problem, hvis du bruger din harddisk til at overføre filer fra den ene computer til den anden. Mange harddiske skal formateres – hvorved du mister alle data – før du kan konfigurere dem til at skrive med et andet styresystem.
Brug af cloudlager i stedet for harddisk
Med lanceringen af cloudlager er der fundet en løsning på harddiskens begrænsninger og risici, og et mere sikkert og tilgængeligt alternativ til datalagring. Når du gemmer filer i cloud, gemmes de online og bruger derfor ikke plads på din enhed.
Med Dropbox får du op til 3 TB lagerplads og en personlig konto, der kan bruges til næsten alle filtyper, og al den plads du har brug for med Dropbox Business Advanced- og Enterprise-konti.
I stedet for at anskaffe flere eksterne drev, når hver enkelt er fyldt op, kan du blot fortsætte med at udbygge dit cloudlager, uden det kræver mere fysisk plads. Når du har gemt filer på flere forskellige eksterne harddiske, kan det være svært at finde lige den fil, du leder efter. Med cloudlager har du alt samlet på et sted, det hele er let at tilgå og søge efter fra enhver enhed med internetforbindelse. Den eksterne harddisk tilsluttes normalt computeren med USB og kan dermed kun tilsluttes bestemte enheder, mens cloud-data kan tilgås uanset, om du bruger pc, bærbar computer, tablet eller smartphone. Og hvis du vil overføre indhold, der er gemt på eksterne drev, til skyen, kan du bruge sikkerhedskopiering af eksterne drev – du kan endda få adgang til dem, når du rejser.
Dropbox bruger servere placeret i datacentre i hele verden. Man kan ikke som med en ekstern harddisk ved et uheld tabe cloud på gulvet og ødelægge de lagrede filer. Det hele er gemt digitalt, og sikkert. Når du gemmer dine filer i Dropbox, gemmer du dem et krypteret og sikkert sted med markant mindre risiko for tyveri end en almindelig harddisk.
Dropbox er en sikker og alsidig løsning til sikkerhedskopiering og lagring af filer, den sparer dig for plads på computeren og du slipper for arbejdet og risikoen med at gemme vigtige data på eksterne harddiske.
