Forstå lydkvalitet
Uanset om du er passioneret lytter eller musikskaber, vil du gerne være sikker på, at dit musikbibliotek giver dine favoritnumre den bedst mulige kvalitet. Lydkomprimering er en teknik, der bruges til at mindske filstørrelsen og gøre det nemmere at lagre musik, men med en reduktion af filstørrelsen følger også en reduktion af kvaliteten.
Når du opbygger dit musikbibliotek, bør du ikke lade lagerbegrænsninger komme i vejen for lydkvaliteten, og her undersøger vi nogle tips til sørge for, at din musik kan høres på den måde, det er meningen, den skal høres.
Der er nogle forskellige faktorer, der påvirker kvaliteten af en lydfil. Det er klart, at jo højere kvaliteten er desto bedre, men hi-fi-lyd kan give problemer med lagring, da denne type filer ofte fylder meget.
Lydkvalitet måles for det meste ud fra samplingsfrekvens og bitdybde, som vi beskriver nedenfor. Et andet vigtigt begreb i forbindelse med lydkvalitet er “tabsfri” lyd eller dens modsætning lyd “med tab”. De forskellige digitale lydformater giver forskellige muligheder med hensyn til samplingfrekvens, bitdybde og komprimering.
Hvad er samplingfrekvens og bitdybde?
Når vi taler om en lydfils kvalitet, taler vi normalt om samplingfrekvens og bitdybde.
Lyd er som udgangspunkt analog. Uden at det skal lyde alt for eventyrligt, er lyd ganske enkelt vibrationer eller bølger, der bevæger sig gennem luften. Disse bølger skaber lyde, som skal konverteres – digitaliseres – ved hjælp af såkaldte transducere såsom mikrofoner og forstærkere, der omdanner lydene til elektriske signaler.
Et digitalt system kan derefter optage disse elektriske signaler ved at “sample” dem. Samplingfrekvensen for en lydfil svarer til billedfrekvensen for en videofil. Tænk på, at en video er en samling stillbilleder, der er sat sammen. En hurtigere billedfrekvens betyder, at videoen bevæger sig hurtigere fra ét billede til det næste og gør det til et mere jævnt videoklip. Det samme gør sig gældende for en sang, men i stedet for at være en samling billeder er det en samling samples af lydsignaler.
Det betyder, at jo hurtigere samplingfrekvensen er, desto jævnere er lyden. Den gennemsnitlige lydfil, f.eks. lyd på en cd, har en samplingfrekvens på 44,1 kHz eller 44.100 samples pr. sekund, mens en fil i høj opløsning har en samplingfrekvens på 96 kHz, dvs. 96.000 samples pr. sekund eller derover.
Bitdybde svarer til en videos opløsning. I et videoklip defineres opløsningen af antallet af pixels i et billede, og i en sang repræsenterer bitdybde, hvor mange bits der skaber en lyd. Når et lydsignal samples, udtrækkes lydinformation fra det og gemmes i form af bits. En højere bitfrekvens betyder, at der kan gemmes mere information i hvert sample, så jo højere bitfrekvensen er, jo mere nøjagtigt gengiver en digital lydfil originalen.
I dag anses 24-bit, 96 kHz lyd for at være “høj opløsning”.
Hvad er tabsfri lyd?
Via lydkomprimering med tab formindskes lydfilerne, og i processen mister de små stykker data. Hvis du komprimerer en lydfil i et format med tab og senere dekomprimerer den, vil du ikke kunne genskabe de tabte detaljer. Tabsfri komprimering giver dig mulighed for at komprimere en lydfil uden at miste noget af den vigtige information.
Du kan lytte til en lydfil med tab og sandsynligvis stadig høre hver eneste harmoni og hver eneste baslinje, men du vil sandsynligvis gå glip af nogle af de finere detaljer, der indgår i produktionen af sangen. Hvis du betragter dig selv som lidt af en audiofil, vil forskellen mellem en tabsfri lydfil og en lydfil med tab sandsynligvis være ret mærkbar. Hvis du optager din egen musik, er tabsfri lyd helt afgørende.
MP3-filer og andre komprimerede lydfiler med tab er nemmere at håndtere på hardwaresiden, og de er selvfølgelig nemmere at gemme, hvilket er grunden til, at de mere almindelige. Streamingtjenester som Spotify bruger komprimeret lyd med tab – selv på Premium-konti – da de mange millioner tilgængelige sange ville betyde, at tabsfri og ukomprimerede lydfiler ville bruge alt for meget af din båndbredde.
Lydfilformater
Ud over lydkvalitet er filstørrelse og understøttelse af metadata andre vigtige faktorer i forbindelse med digitale lydfiltyper. Metadata er information, der er gemt i en fil. I forbindelse med musikfiler kan metadata omfatte coverkunst, kunstner, album, sangtitel og andre oplysninger om nummeret. Når du importerer en lydfil til en musikafspiller som f.eks. Apples Music-app, vil den kunne læse disse metadata og kategorisere og tagge dem korrekt med alle de relevante detaljer.
Du har sikkert hørt om mange af de formater, der er angivet nedenfor. Det er de mest almindelige lydformater, og de tilbyder hver især forskellig lydkvalitet, filstørrelse, understøttelse af metadata og kompatibilitet med operativsystemer.
Lydformater med tab
MP3
MP3 er det mest populære lydfilformat. MP3'er er komprimerede filer, og det er det foretrukne format på grund af den lille filstørrelse. MP3 er ideelt til lagring, især til opbevaring af musik på din smartphone, som kan have begrænset plads, men lydkvaliteten er ikke fantastisk. Muligheden for at have en meget lille filstørrelse har gjort MP3-afspillere yderst populære og banet vejen for først iPods og senere smartphones.
AAC
AAC-filer er også komprimerede og med tab, men de giver en bedre lydkvalitet end MP3-filer. AAC er det format, der bruges til streaming af musik på YouTube og Apple Music og i sange, som du downloader fra iTunes. AAC er Apples svar på MP3.
WAV
WAV er det format, som cd-lyd normalt er kodet i. Det er ukomprimerede, tabsfri filer, der giver fremragende lydkvalitet, men de fylder en del. WAV-filer er også begrænsede med hensyn til, hvilken type metadata de kan understøtte – og når du opbygger dit onlinemusikbibliotek, kan metadata være ret vigtige.
Ogg Vorbis
OGG, eller Ogg Vorbis, er et open source-komprimeringsformat med tab, der minder om MP3 og AAC, men er mere alsidigt uden at være bundet til licenser og patenter. Dette er det filformat, der bruges til musik på Spotify.
Tabsfri lydformater
WAV
WAV er det format, som cd-lyd normalt er kodet i. Det er ukomprimerede, tabsfri filer, der giver fremragende lydkvalitet, men de fylder en del. WAV-filer er også begrænsede med hensyn til, hvilken type metadata de kan understøtte – og når du opbygger dit onlinemusikbibliotek, kan metadata være ret vigtige.
AIFF
AIFF er Apples svar på WAV. Dette er et lydformat med høj opløsning, og det er ukomprimeret og tabsfrit, så du kan forvente god kvalitet på bekostning af lagerplads. AIFF giver bedre understøttelse af metadata end WAV.
FLAC
FLAC-filer kræver ca. halvt så meget plads som WAV-filer, men giver stadig tabsfri lyd i høj opløsning. Det er et royaltyfrit format, der mest bruges til download af albummer i høj kvalitet, men for Apple-brugere er FLAC-filer kun tilgængelige via appen Arkiver, og de understøttes ikke af appen Music.
MQA
MQA giver Tidal mulighed for at tilbyde mastere i høj opløsning og fremragende kvalitet. Det er et tabsfrit format, men det er komprimeret, så det egner sig bedre til en streamingtjeneste.
ALAC
Apples svar på FLAC er ALAC. Ligesom FLAC er det et tabsfrit komprimeringsformat, der kan håndtere lyd i høj opløsning. Formatet understøtter metadata og bruger ca. halvdelen af den plads, som WAV-filer bruger. Det, der får FLAC til at skille sig ud, er, at det er Apples eget format og derfor mere kompatibelt med iTunes og iOS-enheder.
Hvad sker der under komprimering af lydfiler?
Når du downloader en sang, downloader du en kopi eller reproduktion af den oprindelige lydfil. En ukomprimeret, tabsfri fil er den tætteste gengivelse, du kan få.
For at reducere filstørrelsen anvendes komprimeringsalgoritmer til at fjerne dele af en sang, som, systemet mener, ikke vil være hørbare for det menneskelige øre. Når man gør lavfrekvente lyde højere, bliver fraværet af højfrekvente lyde mindre påfaldende. Denne proces kaldes “maskering”.
I forbindelse med produktion kan lydkomprimering være en nyttig teknik. I denne sammenhæng fungerer komprimeringsprocessen ved at reducere det dynamiske område i lydsignaler. Dynamisk område henviser til lydstyrkens bredde – forskellen mellem den laveste og den højeste lydstyrke, som et stykke lyd kan producere.
Hvis en producer har en lyd, der er virkelig høj i begyndelsen, men som aftager med tiden, kan det være en god idé at komprimere den for at mindske forskellen i lydstyrke mellem de to dele. Komprimering af en lyd vil normalt først reducere dens samlede lydstyrke, men dette kan man kompensere for med kompensationsforstærkning, som i sidste ende kan gøre lyden meget højere, end den oprindeligt var. Både komprimerings-plug-ins og deres analoge sidestykker giver brugerne mulighed for at styre karakteren af den lyd, som komprimeringen producerer, ved at manipulere attack-tid, release-tid og forstærkningskontroller – kompensationsforstærkning og reduktion af forstærkning.
Lydkomprimering er nyttig til mixning og mastering, men når det handler om faktisk at gemme og opbevare din musik, kan komprimering af en lydfil gøre mere skade end gavn.
Hvilke tabsfri lydformater er bedst?
Det er vigtigt at bemærke, at “tabsfri” og “ukomprimeret” ikke er det samme. Se f.eks. på FLAC-filer. Disse filer er komprimeret til omkring halvdelen af størrelsen på en WAV- eller AIFF-fil, men de er stadig tabsfri. FLAC-filer kan have en opløsning på helt op til 32-bit, 96 kHz, og de kan give en bedre lyd end cd-kvalitet (16-bit, 44,1 kHz).
Hvis du er på udkig efter en måde at gemme din musik på uden at miste kvalitet, men du stadig er nødt til at være opmærksom på pladsen, er FLAC svaret. Hvis du er Mac- eller iOS-bruger, er ALAC det bedste alternativ til FLAC.
Men hvis du virkelig vil have ukomprimeret, tabsfri lyd, skal du bruge WAV – eller hvis du er Mac- eller iOS-bruger eller ønsker bedre understøttelse af metadata, skal du vælge AIFF. Tabsfri komprimering er godt, men det kan aldrig matche den kvalitet, du opnår med et tabsfrit, ukomprimeret format.
Selvom du ønsker den bedst mulige lydkvalitet til din yndlingsmusik, skal du stadig være påpasselig, når det handler om lagerplads. Du vil ikke kunne finde et lydformat, der både er pladsbesparende og tilbyder enestående tabsfri lyd, og hvad gør du så?
Cloudlager til tabsfri musik
Uanset om du selv er musiker eller bare er ivrig lytter, vil du gerne være sikker på, at du kan gemme al din musik sikkert uden at gå på kompromis med kvaliteten. Med tanke på dette er det nok ikke ideelt at have alt gemt på din enhed.
Med Dropbox-cloudlager kan du gemme lydfiler i høj opløsning i et hvilket som helst format i skyen, så du kan få adgang til dem fra en hvilken som helst enhed, der kan oprette forbindelse til internettet. Dropbox komprimerer ikke dine filer, når du uploader dem, og ændrer dem ikke på nogen måde, så du kan være sikker på, at hvis du f.eks. uploader en WAV-fil, kan du forvente, at dens høje lydkvalitet forbliver intakt.
Da alt gemmes i skyen, behøver du ikke at bekymre dig om diskplads, hvilket giver dig frihed til at nyde et helt musikbibliotek med tabsfri, ukomprimeret lyd på den måde, som det er meningen, det skal høres. Du kan lytte til dine sange fra selve Dropbox, så den kan fungere som din egen personlige streamingtjeneste.
Den gør det også nemt at dele musik – uanset om du deler din nye yndlingssang med venner og familie eller samarbejder med bandkammerater. Med Dropbox kan du hurtigt dele store lydfiler i høj kvalitet med et klik på en knap – og fordi alt findes i skyen, sendes det hele på et øjeblik.
