Sådan planlægger du et husstandsbudget

Husholdningsdrift kan være stressende, især at styre økonomien – her er hvordan man holder orden i husholdningsbudgettet.

Personlig økonomi er en kompetence

Uanset om du sparer op til en solferie eller lægger penge til side til en regnvejrsdag, skal personlig økonomi altid være det første, du tænker på, når det handler om din husholdning. At skabe positive forbrugsvaner og have et personligt budget er kompetencer, som alle bør have, også børn. Indfør nogle af disse tip til budgettering i din familie for at være et godt eksempel for dine børn og gøre dit liv nemmere.

Kend din pengestrøm

Du tror måske, at udtryk som "pengestrøm" og "udgifter" kun bruges på kontoret, men at have styr på det med penge er universelt, uanset om du driver virksomhed eller bare sørger for, at din familie ikke bruger for mange penge. At have en klar forståelse af de midler, du har til rådighed hver måned i forhold til det, du bruger, er vigtigt: Du kan ikke administrere et budget, hvis du ikke ved, hvad dit budget faktisk er.

Hvis du synes, at det er for meget at skulle huske, så prøv at bruge Excel til at lave et budgetregneark. Endnu bedre kan du have disse oplysninger gemt i et sikkert dokument online, så du kan tage adgang til det, uanset hvor du er, og opdatere det, hvis dine omstændigheder ændrer sig. Her er hvad du skal have med:

  • Månedlig indtægt (din løn efter skat og evt. andre indtægtskilder)
  • Afdrag på kreditkort (et omtrentligt tal)
  • Forsikringspræmier (sundhedsforsikring, bilforsikring, livsforsikring osv.)
  • Realkreditlån eller husleje
  • Studielån (hvis nogen)
  • Abonnementer på mobiltelefoner
  • Udgifter (hvad du gennemsnitligt bruger i dagligvarebutikker og på forbrugsregninger pr. måned)
  • Bilomkostninger eller budget for offentlig transport
  • Børnepasning/fitnesscenter osv.
  • Opsparing/nødfond (et fast beløb, som du altid lægger til side hver måned)

Når du har trukket dine samlede udgifter fra din løn, får du et klarere billede af, hvilken disponibel indkomst du har tilbage.

Vær realistisk om dine forventninger til opsparing

Selvfølgelig vil vi alle gerne lægge 5000 kr. til side hver måned, men det er bare ikke realistisk for langt de fleste mennesker. Sæt budgetter og udgiftsplaner, der er opnåelige. Hvis du går efter at lægge 400 kr. til side hver måned, men finder ud af, at du ikke helt kan betale dine månedlige regninger pga. det beløb, begynder du at tro, at du hele tiden overforbruger og pådrager dig det stress, der følger med det. I virkeligheden er 300 kr. lagt til side hver måned bestemt stadig noget at være stolt af, og du bør ikke have det skidt over at skulle betale dine regninger.

Hold øje med dine udgifter

At vide, hvad du kan spare, går hånd i hånd med at vide, hvad du kan bruge. Vi er alle skyldige i at tænke, at lidt forkælelse her og der ikke vil gøre nogen forskel, men disse små udgifter løber hurtigt op. Når du sætter dit månedlige budget, skal du være ærlig overfor dig selv om dit forbrug. Hvis du ved, at du bruger 500 kr. om ugen på at spise ude, skal du tage det med, eller måske bruger du 500 kr. på streamingtjenester hjemme. Tag det hele med, når du nedskriver en kortfattet oversigt over dit husstands økonomi.

Undersøg, om din bank kan hjælpe

Med mange online bankplatforme kan du sætte opsparingsmål og sende dig en advarsel-e-mail, hvis du er i fare for at gå i overtræk. Spørg din bank for at se, om du kan oprette et bestemt mål eller begrænse dine udgifter, så du har mere end et par øjne på de penge, der forlader din konto hver uge. Hvis din bank ikke tilbyder den slags, er der mange andre forbrugsapps, og når du først bliver vant til at holde øje med dit forbrug, har du en meget klarere oversigt over præcist, hvad du bruger hver måned.

Mist ikke dine dokumenter

Når du skal udfylde din selvangivelse, er det helt normalt at ønske, at du havde haft lidt mere styr på dine dokumenter i løbet af året. Med en dokumentscanner kan du ganske enkelt tage et billede og ubesværet få alt dit papirarbejde konverteret digitalt. Gem dem sikkert i en Dropbox-mappe, eller del dem med et adgangskodebeskyttet link, så kan du klare selvangivelsen på ingen tid.

Hvad skal mit månedlige budget være?

Dit månedlige budget skal altid indeholde dine grundudgifter. Så hvis du tjener 20.000 kr. om måneden, og dine udgifter udgør i alt 15.000 kr. betyder det, at du har 5000 kr. tilbage, som du kan bruge uden at gå i minus. Hvis du vil lægge 2000 kr. til side til din opsparing, har du kun 3000 kr. Jo mindre dit budget er, jo sværere kan det være at holde sig til det. Generelt er det dog bedre at sætte dine udgifter for højt end for lavt – det er langt sværere at håndtere gæld end at holde sig til et budget.

Der er forskellige budgetteringsteknikker, du kan prøve for at sikre, at du får i sunde pengevaner, såsom:

Reglen om 50/30/20

Budgetteringsprogrammet 50/30/20, opfundet af Elizabeth Warren, opdeler din økonomi i "behov" (husleje, regninger osv.), "Ønsker" (hobbyer, shopping osv.) og "opsparing." Det betyder, at alle dine "behov" skal være 50 % af din samlede indtægt, hvilket kan betyde at skære ned på dagligvareforbrug eller finde billigere forsyningsværker. Dine "ønsker" skal være 30 % af din indtægt, og din "opsparing" skal være 20 %. At have et fastsat mål som dette kan give struktur og ro over dine pengeproblemer. Det kan også være ret fleksibelt, da det at have 30 % af dit budget tildelt ikke-væsentlige udgifter betyder, at du nemt bare kan tilføje yderligere 10 % til din opsparing i stedet.

Konvolutmetoden

Dette er en god mulighed for folk, der kan lide at kunne se og føle deres penge, da det er et kontantbaseret opsparingssystem. Selvom det kan være et plus for dem, der ikke helt har accepteret den kontantløse måde at betale på, betyder det, at du ikke får sikkerheden ved et betalingskort. Når det er sagt, viser undersøgelser, at du er mindre tilbøjelig til at bruge for mange penge, hvis du betaler kontant.

Med denne metode skriver du dit budget på konvolutter, en til dagligvarer, en til hobbyer osv. Du tager den tildelte konvolut med dig, hver gang du går i butikker, i biografen eller ud at spise, og når er ikke er flere kontanter, er der ikke flere penge før næste lønningsdag. Dette giver en meget klar forståelse af, hvor meget du har tilbage, da du kan se det i konvolutten.

Hvordan kan jeg spare i mit husstandsbudget?

Der er flere måder, du kan skære ned på dine daglige udgifter, herunder:

  • Køb billigere mærker i supermarkedet
  • Find et billigere forsyningsværk
  • Overvej hvad ”luksus” du kan undvære

Apropos luksus – hvor mange har du? Internettet er f.eks. en vigtig del af ethvert hjem, men betaler du for datatillæg, som du faktisk ikke har brug for? De hastigheder, der kræves til et hjem med en freelancer og en ivrig computerspiller, er højere end for eksempel for en familie med små børn. Undersøg markedet og sørg for, at du får mest for dine penge.

Brug hovedet, når du bruger penge

Viden er virkelig magt, når det gælder dit husholdningsbudget. Få et klart og nøjagtigt overblik over, hvad du tjener, og hvad du bruger, og udeluk ikke praktiske digitale værktøjer – hvis de fungerer på kontoret, kan de også fungere hjemme hos dig selv. Med Dropbox kan du gemme kvitteringer, økonomiske dokumenter og budgetter på ét nemt tilgængeligt sted. Og med en Dropbox Family-plan kan du få ekstra værktøjer til at gøre deling og sikring af dine budgetfiler nemmere. Dette betyder, at selvom du vælger et kontantbaseret opsparingssystem som konvolutmetoden, kan du stadig få et digitalt spor af dine udgifter og en klar forståelse af, hvor dine penge bruges. Hvis du gemmer budgetark og økonomiske dokumenter med Dropbox, kan du se dem på flere enheder, nemt dele dem med bofæller og familie og vigtigst af alt have et overblik.

Hold trit med dit budget

Sammenlign planer