De fleste mennesker kender os for vores cloudlager- og filsynkroniseringsfunktioner, men vi har nogle spændende værktøjer, der kan forenkle komplekse salgsprocesser. Afsendelse af fortrolighedserklæringer til underskrift, analyser, anmodninger om filer og meget mere – Dropbox har de værktøjer, du skal bruge til at lukke handler hurtigere. Lad David Stafford, global chef for kundeløsninger og -succes, føre dig gennem alle detaljerne ved Dropbox-løsninger til salgsteams.
Få vigtig indsigt i salgsdokumenter med DocSend
Med Dropbox DocSend kan salgsteams bruge vores sikre delingsplatform til at sende, spore og administrere virksomhedskritiske dokumenter med et enkelt link. Det er slut med at sende vedhæftede filer i e-mails og håbe på, de når frem til kundeemnets indbakke. Med DocSend kan du få vigtig indsigt på få minutter. Del salgsoplæg, forslag, prisdokumenter og meget mere, og se, hvad der fanger et kundeemnes opmærksomhed. Du får besked, når de har åbnet det, og kan derefter se i realtid, hvordan de interagerer med det, og hvem de deler det med. Og du kan endda optimere dit indhold med sidebaseret analyse, så du bedre kan interagere med kundeemner og komme tættere på at lukke handlen.
Send og anmod sikkert om filer med nogle få klik
Er du træt af at sende e-mails og følge op for at indsamle de filer, du har brug for? Der findes en bedre og hurtigere måde at anmode om filer på. Med Dropbox-filanmodninger kan du føje et link til din underskrift, som giver enhver – også brugere uden Dropbox-konto – mulighed for at dele en fil med dig. Filanmodninger gør det nemt for dine potentiel cunde at uploade tilbudsmateriale, baggrundsoplysninger, kontrakter og meget mere til en sikker mappe. Alle de filer, du indsamler, organiseres automatisk på din Dropbox-konto, så du ikke behøver at bruge tid på at lede i e-mails og gemme vedhæftede filer. Og bare rolig – folk, der uploader filer i forbindelse med din filanmodning, får ikke adgang til din Dropbox-konto.
Hvis du har brug for at levere store, endelige filer til kundeemner, kan du bruge Dropbox Transfer. Transfer leverer en kopi af dine filer, så du behøver ikke være bekymret for, at der bliver foretaget uønskede ændringer. Og med downloadmeddelelser kan du også kontrollere, om din overførsel nåede frem til destinationen.
Få underskrevet dokumenter hurtigt med vores e-signaturløsning
Du er næsten fremme ved målstregen, og dit kundeemne er klar til at underskrive på den stiplede linje. I stedet for at starte en lang proces med udskrivning, underskrivning og scanning af dokumenter, kan du bruge Dropbox Sign. Vi gør det nemt for dig, dit team og dine kundeemner at levere juridisk bindende underskrifter online hvor som helst og på en hvilken som helst enhed. Fortrolighedserklæringer, kontrakter, fakturaer og meget mere – underskrevne dokumenter er beskyttede i Dropbox. Du kan nemt tilføje underskrivere, sende aftaler igen med ændringer og omdirigere anmodningen om underskrift, hvis noget ændres. Du og dine kundeemner får endda påmindelser og meddelelser, så fuldførelsesfrekvensen forbedres. Du kan også gennemse vores browserskabeloner eller omdanne de kontrakter, du ofte bruger, til skabeloner for at gøre processen endnu hurtigere.
Ud over at opbevare dine filer sikkert kan du have alt, hvad du skal bruge til at lukke aftaler, samlet på ét sted – i Dropbox. Vores løsninger til dokumentarbejdsgange kan gøre dine nuværende arbejdsgange mere effektive, så du får mere tid til at fokusere på det nye kundeemne. Nu, hvor du kender til alle værktøjerne – ville Dropbox kunne hjælpe dig med at lukke aftaler hurtigere?