I de seneste år har digitale teknologier åbnet et væld af nye kreative muligheder for kunstnere. Det betyder, at indholdsskabere kan frembringe nye former for kunst, men også at de har mulighed for at nå ud til et bredere publikum end nogensinde før.
Udbredelsen af digital kunst er ikke gået ubemærket hen hos samlere og distributører. Den digitale kunstner Beeples “EVERYDAYS: THE FIRST 5000 DAYS” blev f.eks. det første rent digitale kunstværk, der blev udbudt hos Christie's – og det blev solgt for svimlende 69 millioner dollars i 2021. Dermed blev Christie's det første auktionshus, der accepterede kryptovaluta.
Denne imponerende bedrift understreger, at det ikke længere bare er en ambitiøs idé at skabe og samle digital kunst. Hvordan kan du gøre dig selv kendt i et stadig mere overfyldt virtuelt rum, efterhånden som denne branche fortsætter med at vokse? Et godt sted at starte er ved at oprette dit eget onlinegalleri.
Men før vi kigger nærmere på, hvordan du starter et digitalt kunstgalleri, er der et vigtigt spørgsmål, vi er nødt til at besvare: Hvorfor skal du overhovedet bringe din interesse for kunst ind i onlineverdenen?
Moderne kunst: Hvorfor digitalisere den?
Digitale teknologier giver en række spændende muligheder for både kunstnere og samlere.
Onlineverdenen er et virtuelt rum, der kan bruges til at udstille og sælge værker – et rum, der ikke er underlagt fysiske begrænsninger på samme måde som et fysisk galleri.
Det giver kunstnerne en lang række fordele:
- Det er hurtigere og billigere at skabe og sælge digital kunst end med traditionelle, fysiske metoder.
- Det potentielle marked for en kunstner og dennes værker bliver nærmest ubegrænset – du kan nå ud til et hidtil uudnyttet publikum ud over grænserne for by, område eller land.
- Med sociale medier og andre digitale markedsføringsværktøjer kan dit arbejde få mere eksponering i længere tid.
- Interesserede købere kan kontakte dig direkte for at få en kunstnererklæring eller flere oplysninger om din samling eller et bestemt kunstværk og få et hurtigt svar.
Mange kunstsamlere og distributører anerkender, at branchen i stigende grad tager den digitale kunst til sig. Digitale kunstgallerier er langt nemmere at administrere og få adgang til end gallerier i den "virkelige verden" – for ikke at nævne at de giver mulighed for langt mere fordybende oplevelser, ikke mindst når virtual reality-teknologier er involveret.
Digital kunst kan være løsningen på oprindelsesproblemet
Digitale kunstværker undgår mange af de problemer, der er forbundet med fysisk kunst, og som har været en byrde for branchen i mange år. Digitale værker løser nemlig problemet med et værks proveniens. Intet besvær med levering i forbindelse med digital kunst – noget, der ellers kan skabe forvirring om dens oprindelse. NFT'er eller "non-fungible tokens" er et godt eksempel på dette. Fordi de er "non-fungible" eller "ikke-ombyttelige", garanterer det deres ægthed og unikke karakter.
Tips til oprettelse af et digitalt kunstgalleri
Det kræver tålmodighed og grundig planlægning at starte et onlinegalleri for at udstille og sælge digital kunst – men det behøver ikke at være meget kompliceret. I det følgende kan du læse om en enkel proces til at starte et digitalt kunstgalleri.
1. Vælg din platform
Der er en række forskellige muligheder for at hoste et digitalt kunstgalleri. Hvilken af dem, du vælger, afhænger af dine kort- og langsigtede mål.
Og hvis du gør det alene, har du sandsynligvis et begrænset budget. Selvom du virkelig gerne vil oprette en helt skræddersyet gallerioplevelse, er det måske ikke muligt på dette tidlige stadie – især ikke, hvis du ikke har omfattende erfaring med webdesign og -udvikling.
De vigtigste platformstyper til virtuelle udstillinger og digitale gallerier er:
- Standardwebsites – dit almindelige website er helt fint til bare at rulle gennem statiske billeder, læse tekst og indsende forespørgsler. Det er derimod ikke velegnet til at skabe en fordybende oplevelse, og det understøtter heller ikke køb og salg af kunst.
- Onlinekunstmarkeder – nogle fællesskaber, der markedsfører kunst til samlere, er kun åbne for personer, der er inviteret, mens andre tjenester er gratis eller kræver betaling af et månedligt gebyr.
- Dedikerede platforme til digitalt indhold – disse platforme har en række funktioner, der passer til forskellige typer af skabere, fra virtual reality og software til "udvikling af verdener" til løsninger, der giver mulighed for at udstille og sælge digitalt indhold.
2. Vælg din kunst
Et af de primære formål med et kunstgalleri er at kuratere. Det betyder, at blot fordi du er gået over til det digitale og ikke er begrænset af fysisk plads, bør du ikke vise alt, hvad du har skabt eller samlet.
Du bør snarere være mere strategisk i forhold til den kunst, du vælger. Fremhæv dine vigtigste eller mest markante værker – ideelt set dem, der afspejler din kunstneriske stil eller kreative vision på den mest meningsfulde måde for din målgruppe.
Hvis du har en stor mængde færdig kunst, er det godt. Du har masser af værker parat, når du begynder at sælge. Du kan overveje at inddele dine værker i samlinger eller kategorier efter et tema, f.eks. "kærlighed" eller "humor".
Hvis du har fremstillet bestillingsarbejde eller unikke kunstværker, vil du sikkert udstille de værker, du er særligt stolt af, for at vise dit talent.
Alle dine billeder skal være i høj opløsning. Du ønsker, at kunstverdenen skal kunne se, hvor alsidigt dit arbejde er, og få alle detaljerne med. Sørg for, at de værker, du har med ved lanceringen af dit galleri, er af høj kvalitet.
Men hvis du vil sælge digitale kunstværker direkte fra dit galleri, kan du overveje at føje et vandmærke til dine billeder. Det beskytter dit kunstværk mod tyveri eller plagiat og sikrer, at andre ikke bruger det uden din tilladelse.
3. Skriv overbevisende tekster
Det første, en mulig køber eller samler vil lægge mærke til, er selvfølgelig, hvordan din kunst ser ud. De forbinder måske visse fornemmelser eller følelser med et værk, som de ikke helt kan forklare.
Det er her, du kommer ind i billedet – eller nærmere bestemt de beskrivelser, du angiver i fortegnelsen over dine kunstværker. Al kunst har en historie, og denne detalje kan være det, der fanger en køber og medvirker til, at værket bliver solgt.
Alle fortegnelser i dit digitale kunstgalleri bør indeholde gode, understøttende tekster. Teksten skal ikke bare beskrive, hvad der foregår i et værk eller historien bag det, men også omfatte de tekniske detaljer såsom værkets mål.
Inden du offentliggør dine fortegnelser, er det en god idé at udtænke teksten. Brainstorm dine idéer, og hold styr på dine udkast i Dropbox Paper. Inviter derefter betroede kolleger til at give feedback, så du ikke ender med at offentliggøre pinlige stavefejl.
4. Arbejd på din markedsføring
Sociale medier vil sandsynligvis være dit mest effektive værktøj til markedsføring. Hvis du hoster dit eget galleri, har du ikke de samme ressourcer som et stort navn i branchen, et museum eller en distributør.
Du vil formentlig ikke kunne opbygge dit omdømme og nå ud til din målgruppe med en engangsindsats og nå resultater med det samme. Du har brug for en langsigtet strategi, som beskriver, hvem der er din målgruppe, og hvordan du vil tiltrække dem til dit galleri.
Bruger din målgruppe en række forskellige sociale medier eller bare en enkelt platform som TikTok? Vil de interagere med e-mailnyhedsbreve? Og hvad med indholdet på dit website – har du tid og kapacitet til at administrere en blog? Regelmæssige indlæg på en blog kan være en god måde at vise din ekspertise på ved at behandle relaterede emner og tendenser inden for kunstbranchen.
Hvis du er en del af et kreativt partnerskab, kan du bruge et værktøj til samarbejde som Dropbox Paper til at dele idéer og finjustere dine markedsføringsbudskaber. Du kan også oprette en opgaveliste for at administrere dine markedsføringsopgaver og holde styr på dine fremskridt.
Social medier er en integreret del af den digitale kunstverden – og som selve branchen er den meget konkurrencepræget. Hvis du ikke repræsenteres af et eksisterende galleri, er du ansvarlig for din egen markedsføring. Videoindhold som Instagram Reels giver dig mulighed for at være kreativ med din markedsføring.
Som en del af din videoproduktionsproces kan du færdiggøre dine videoer og skabe dit bedste arbejde med værktøjer som Dropbox Replay. Du kan dele videoer til gennemgang med blot et link og modtage billedpræcis feedback med annotationer på skærmen. Det betyder, at du skal bruge mindre tid på at gennemgå feedback på din markedsføring og kan bruge mere tid på at skabe og kuratere den kunst, du elsker.
Værktøjer til oprettelse af dit digitale kunstgalleri
Hvis du vil omdanne din idé om et digitalt kunstgalleri til en succesfuld virksomhed, har du bruge for en innovativ værktøjspakke. Med Dropbox kan du planlægge og administrere dit galleri fra ét sted.
Når du bruger Dropbox som base, kan du:
- Skabe et centralt sted til udarbejdelse af nye idéer og udviklingsplaner.
- Brug skabeloner til at lave brainstorming, administrere projekter med opgavelister og indhente feedback fra kolleger i Dropbox Paper.
- Del markedsføringsvideoer og modtag billedpræcise kommentarer og annotationer på skærmen i Dropbox Replay.
- Beskytte dine fortegnelser ved at tilføje vandmærker på dine billeder.
- Dele fakturaer med købere og anmode om e-signaturer med et enkelt link
- Overvåge, hvordan modtagerne interagerer med dit delte indhold ved hjælp af Send og spor
Planlæg, lancer og udvid dit digitale kunstgalleri – alt sammen fra Dropbox
Dropbox-pakken med værktøjer og funktioner giver dig det mest effektive grundlag for at administrere dit digitale kunstgalleri.
Dropbox er designet til at gøre arbejdet så produktivt, kreativt og effektivt som muligt. Dropbox har en funktion, der kan hjælpe dig med at bringe dit digitale kunstgalleri op på næste niveau, lige fra muligheden for at gemme dine forretningsplaner i et sikkert cloudlager til at anmode om e-signaturer til bestillingsarbejder eller fakturaer.
Når din virksomhed vokser, kan du organisere dit voksende team, samarbejde om nyt indhold i realtid og endda sikkerhedskopiere hele din computer – hvis uheldet skulle være ude, og du har brug for at gendanne dine filer senere.