Skip to content (Press Enter)

Sådan finder du den bedste skrive-app til dine behov

Det kan være udfordrende at skrive selv i de bedste tider, så vi har samlet en liste over nogle populære skriveapps og skitseret de måder, de kan hjælpe dig med bedre at udtrykke dine tanker.

Find ud af mere om Dropbox Paper
Et skærmbillede af noter skrevet i Dropbox Paper-appen

De bedste apps til tekstproduktion

Man siger ganske vist, at kun den dårlige tømrer bebrejder sit værktøj, men det kan være svært at arbejde med ord, og du vil virkelig sætte pris på alt, hvad der kan gøre din skriveoplevelse mere behagelig. Heldigvis findes der masser af løsninger at vælge imellem, men for mange valgmuligheder kan også virke aldeles overvældende. For at hjælpe dig med at navigere mellem alle disse valgmuligheder har vi set nærmere på nogle af de bedste skriveværktøjer, og hvornår de hver især er mest nyttige.

Generel tekstbehandling

Mens sofistikeret skrivesoftware har sine anvendelser, kan det ofte være nyttigt at gribe til pen og papir i mere afslappede scenarier. At kunne skrive noget ned og gemme det et sted, hvor du kan se på det senere er et utroligt almindeligt behov, og der er masser af apps, der kan hjælpe dig med netop det. De helt enkle tekstredigeringsprogrammer som Notesblok i Windows eller TextEdit til Mac kan være gode i nogle situationer, men for brugere, der leder efter mere avancerede formateringsindstillinger eller en stavekontrol, vil disse muligheder være mangelfulde. Dem, som leder efter noget med flere funktioner, der henvender sig til generel brug, vil være glade for et tekstbehandlingsprogram.

Microsoft Word

For mange er Microsoft Word det første program, de kommer til at tænke på, når de tænker på udtrykket "skriveapp." Dette tekstbehandlingsprogram, som er del af Microsoft Office, er et af de mest populære i verden. Det er fyldt med skabeloner, formateringsindstillinger og redigeringsværktøjer og er et meget alsidigt program.

Dropbox har en appintegration med Microsoft, der giver mulighed for samarbejde i realtid i Word og lader brugere redigere eksisterende filer via Dropbox, mobilappen eller i Microsoft Office til internettet. Ændringer gemmes automatisk i Dropbox. Mobilapperne Office og Dropbox er integreret med hinanden, så du nemt kan oprette, redigere og dele mellem apps.

Microsoft Word kræver et abonnement, men søger man et gratis alternativ, kan man i stedet vælge OpenOffice eller LibreOffice. Selvom de er mindre funktionsrige, tilbyder disse programmer meget af den funktionalitet, som Word-brugere forventer fra tekstbehandlingsprogrammer.

Google Docs

Google Docs er en skybaseret skriveapp, der giver dig mulighed for at samarbejde med venner eller kolleger om at skrive indhold sammen i realtid. Dette ekstremt populære online tekstbehandlingsprogram har intelligente funktioner som f.eks. grammatik og og stavekontrol, som hjælper brugerne med at skrive hurtigere og med mere nøjagtighed. Det gemmer automatisk dit arbejde i Google Drev og understøtter offline redigering ud over de oprindelige online samarbejdsfunktioner. Alt hvad du har brug for til at komme i gang er en gratis Google-konto til personlig brug, eller tilmeld dig en G Suite-konto til virksomheder.

På grund af sin appintegration med Google kan Dropbox gemme Google Docs sammen med dine andre dokumenter – så du kan have alle dine filer på ét organiseret sted. Redigeringer og kommentarer i Google Docs vises som underretninger i Dropbox, så du bliver advaret, når der er foretaget en ændring.

Kreativ tekstproduktion

Roman -og manuskriptforfattere arbejder typisk med et mere unikt format. Selvom populære tekstbehandlingsprogrammer har disse skabeloner, vælger nogle at gå et skridt videre og finde skriveapps dedikeret til deres valgte håndværk.

Scrivener

Scrivener, en effektiv drivkraft til tekstbehandling, er en højt anset mulighed til produktion af længere tekster, som er opbygget med henblik på dette. Forfattere får skrivestatistik, som kan spore fremskridt mod daglige mål for antal ord, et stort udvalg af skabeloner, en opslagstavlevisning, der visuelt hjælper forfattere med storyboarding og mange eksportmuligheder.

Scrivener er også kendt for sit omfattende udvalg af tastaturgenveje designet til at hjælpe erfarne brugere med at navigere gennem programmet endnu hurtigere.

Storyist

Storyist er et fuldt udstyret tekstbehandlingsprogram rettet til roman- og manuskriptforfattere. Programmet har en indbygget stileditor, der giver brugerne mulighed for at tilpasse deres manuskripter efter smag, og er også fyldt med en række almindelige manuskriptskabeloner. Dens fleksible sammendragsværktøjer giver forfattere en visning på højt niveau af deres historie, og indekskort med historienoter kan vises ved siden af manuskripter, mens de skriver. Storyist kan importere Final Draft FDX-manuskripter, hvilket gør samarbejde med manuskriptforfattere enkelt, og har funktioner til bogredigering, der kan gøre manuskripter til udskrivningsklare PDF-filer.

Storyist har en gratis prøveperiode, men desværre for Windows-brugere er der kun MacOS og iOS-udgaver af appen.

Ulysses

Ulysses er også eksklusivt til Macs, iPads og iPhones, og dets iOS-tilbud bruger Siri-genveje og 3D-touch-handlinger. Forfattere på alle enheder får en distraktionsfri brugerflade med markeringsbaseret tekstredigering og en imponerende mængde temaindstillinger. Ulysses bruger live statistik, så brugerne nemt kan se fremskridt mod daglige mål og skrive-deadlines, hvilket fremmer ansvarlighed og hjælper forfattere med at holde fokus. Gennem integrationen med Dropbox kan eksterne mapper gemmes i Ulysses' tekstbibliotek, så brugerne kan finde alt deres arbejde ét sted.

Final Draft

Final Draft er en app til manuskriptforfattere, som betegner sig selv som det foretrukne software til filmskabere i hele verden. Med over 100 skabeloner, automatisk paginering og formateringsindstillinger kan forfattere være sikre på, at deres projekter bliver formateret til en professionel standard. Final Draft's tale-til-manuskript-funktion bruger macOS-diktatfunktion, og dens SmartType-funktion udfylder automatisk almindelige navne og placeringer, hvilket betyder, at forfattere kan bruge mindre tid på at skrive, men alligevel være mere produktive.

Dropbox Paper

Dropbox Paper er en app til dokumentredigering og notetagning, der kan være meget nyttig i mange scenarier. Brugere vil opdage, at Dropbox Papers enkle og distraktionsfrie layout gør det perfekt til hverdagens skrivebehov. Det er også gratis – du skal bare have en Dropbox Basic-konto for at begynde at skrive i Paper-dokumenter – så du kan komme i gang med det samme. Forfattere kan stole på, at alt deres arbejde opbevares sikkert i en sikker cloudlagerkonto og er klar til adgang, når det er nødvendigt.

Paper fungerer både som en mobil- og computerapp, så brugerne kan kontrollere og redigere deres arbejde, uanset hvor de er. Paper-brugere kan også synkronisere offline med mobilappen, så hvis din internetforbindelse afbrydes, gemmes enhedens version af din fil og synkroniseres med din konto, så snart din forbindelse er genoprettet.

Papers delingsmuligheder gør det til et godt værktøj til fælles tekstprojekter. Når du arbejder i grupper, kan du og dine teammedlemmer redigere den samme fil i realtid. Tidligere versioner af filer kan også nemt gendannes, hvilket fjerner enhver bekymring over versionskontrol. Paper kan bruges som en skabelon til brainstorming for dem, der kæmper med skriveblokering, og med dens funktioner til opgavestyring kan brugerne oprette opgavelister og markere deadlines for at hjælpe med at holde fokus. Ved at udforske og udnytte disse funktioner kan kreative fagfolk give sig selv det ekstra lille skub, de har brug for til at afslutte deres skriveprojekter.

I sidste ende kan det hævdes, at den bedste app til dig er den, du har åben. Uanset om det er et program til redigering af almindelig tekst , som du bruger til at nedfælde en halvfærdig idé eller dyrt software, som du er stærkt afhængig af i alle faser af din skriveproces, er det er vigtigt at kunne skrive dine ideer ned, når du får dem. Og når Dropbox Paper giver dig adgang til at udvikle dine gemte ideer, selv når du ikke har en internetforbindelse, bliver det sværere og sværere at finde gode undskyldninger for ikke at skrive. Alle ovennævnte apps integrerer med Dropbox, så hvis du allerede er glad for et program, kan du alligevel have en nem og problemfri opbevaringsoplevelse.

Gem dine ideer, uanset hvor du er

Prøv Dropbox Paper gratis