Forestil dig situationen: Du er færdig med at redigere en video og vil dele den med en ven eller kollega. Men når du sender videoen via en beskedapp eller en social platform, virker kvaliteten pludselig maget ringere. Lyder det bekendt?
I denne vejledning forklarer vi, hvorfor kvaliteten af dine videoer sommetider forringes, når du sender dem, og gennemgår fire metoder til deling uden kvalitetsforringelse.
Hvorfor forringes kvaliteten af videoer, når de sendes?
Årsagen til at kvaliteten af videoer af og til forringes, når de sendes, handler om én ting – filstørrelsen.
Når du sender data via internettet – uanset om det er en sms eller en e-mail, et billede eller en video i høj opløsning – har det en filstørrelse. Det tager længere tid at sende store filer, og de skal hostes et sted, for at man kan få adgang til dem.
Apps og sociale platforme komprimerer store filer – f.eks. en video eller et billede i høj opløsning – til en mindre filstørrelse, så indholdet indlæses hurtigere, og mobildataforbruget holdes nede.
Men der er en pris ved dette: Billeder kan blive slørede, og videoer kan indeholde færre billeder og derfor se mindre glatte ud. I nogle tilfælde kan mindre detaljer som små bogstaver slet ikke læses, afhængigt af hvor meget indholdet er blevet komprimeret.
Det kan være fint nok, hvis du vil sende en meme eller en sjov video til en ven, men det bliver hurtigt et problem for professionelle, der vil sende videoer i høj opløsning til klienter. Bryllupsfotografer har f.eks. brug for en metode til at dele filer uden komprimering og forringelse af kvaliteten. Og alle, der vil dele videoer med venner og familie, kan opleve lignende problemer med komprimering, hvis det er vigtigt at bevare den oprindelige kvalitet.
Hvis du vil sende videoer, uden at kvaliteten forringes, skal du bruge en metode, der ikke komprimerer din fil.
Sådan sender du videoer til klienter, uden at kvaliteten forringes: 4 metoder
I dette afsnit beskriver vi fire unikke metoder til at sende en video, uden at kvaliteten forringes, og de har alle deres egne særlige anvendelsesformål og fordele.
Del videoer via cloudlager
Med cloudlager kan du selv hoste videoen i fuld opløsning og derefter dele den med andre via et link. Det kan være nyttigt, hvis du har brug for at dele videofiler i fuld kvalitet med klienter og samarbejdspartnere, som ikke har brug for at downloade en kopi, f.eks. i forbindelse med gennemgang med henblik på feedback. Med redigeringsadgang kan du selvfølgelig stadig downloade en kopi fra cloudlager, når du har brug for det.
Dropbox-cloudlager gør det nemt takket være funktioner som:
- Linkdeling – du skal bare indsætte et link til videoen i gruppechatten, så kan alle se den i fuld opløsning.
- Adgangstilladelser – styr, hvem der kan se, dele eller redigere dit indhold, og hvem der ikke kan. Giv og tilbagekald adgang, som du ønsker.
- Organisering og filgennemsyn – når du opbevarer alle dine filer i Dropbox, er det nemt at sortere dem i mapper og filer med søgning.
- Adgang hvor som helst – se og del dine videoer hvor som helst og på en hvilken som helst enhed. Du skal bare have en internetforbindelse og en browser.
Send videoer med filoverførselstjenester
Hvis du har brug for at sende en kopi af en video, så den kan downloades til en enhed, eller du har en stor videofil, du skal dele, og vil sende den hurtigt og sikkert, er filoverførselstjenester det bedste valg.
Det kan være det mest ideelle for videofagfolk, der sender endelige kopier til klienter, som de skal downloade. Du vil ikke dele adgang til din kopi – i stedet vil du have, at klienterne modtager og downloader deres egen kopi.
Her kan Dropbox Transfer hjælpe dig med specialudviklede filoverførselsfunktioner:
- Overførsel af store filer – send op til 100 GB filer ad gangen – perfekt til eksport af store filer.
- Tilpasset branding på downloadsider – giv dine klienter et stærkt førstehåndsindtryk.
- Adgangskodebeskyttelse og linkudløb – så dine filer forbliver beskyttede, men stadig er tilgængelige på dine betingelser.
- Leveringsbekræftelse – slip for besværet med at sende en opfølgende e-mail, og få besked, så snart dine filer er blevet downloadet.
Få kommenteret feedback på videoer
Hvad hvis du deler videoer, fordi du vil have feedback? I dette tilfælde kan en specialudviklet videofeedbackplatform som Dropbox Replay medvirke til at undgå frustrationen ved at skulle indsamle feedback fra flere steder.
Det kan være en redning for kreative fagfolk, der vil have en klients mening om den første redigering, uden at de behøver at sende filen og vente på, at klienten skriver sin feedback i en e-mail.
Dropbox Replay giver i stedet dine klienter og samarbejdspartnere mulighed for at give feedback direkte på dine videoer som billedpræcise annotationer og handlingsrettede kommentarer på samme sted.
Med Dropbox Replay er det nemt at gøre følgende:
- Oprette et virtuelt visningsrum – se og gennemgå videoen med dit team eller dine klienter i realtid.
- Linkdeling – du skal bare dele et link for at begynde at modtage billedpræcis kommenteret feedback og markeringer på skærmen.
- Adgang i browseren – der kræves ingen særlig adgang, software eller Dropbox-konti.
- Administrer nemt versioner – skift mellem versioner, og opbevar feedback separat på hver version.
Send videoer via e-mail
Hvis du på udkig efter en hurtig løsning, kan du selvfølgelig også overveje sende din video som en vedhæftet fil i en e-mail.
Det er dog værd at bemærke, at der er nogle få begrænsninger ved dette, f.eks.:
- Begrænsninger på filstørrelsen (normalt højst 15 eller 20 MB).
- Når den er sendt, har du ingen kontrol med den vedhæftede fil, og der er ingen mulighed for at trække den tilbage.
- Du skal kende modtagerens e-mailadresse.
På trods af disse begrænsninger kan du muligvis sende en lille video til en kontaktperson via e-mail og bevare kvaliteten. I de fleste tilfælde er filoverførselstjenester en enklere og mere fleksibel mulighed.
Hvilken metode er bedst til afsendelse af videoer, uden at kvaliteten forringes?
Der findes ikke en enkelt metode, der er "bedst" til at sende en video, uden at kvaliteten forringes, men der findes optimale metoder til forskellige behov:
- Hvis du vil dele en video, men ikke har brug for, at modtageren downloader en kopi, kan du sende et link via cloudlager.
- Hvis modtageren skal downloade en kopi, kan du bruge en filoverførselstjeneste som Dropbox Transfer.
- Hvis du vil have feedback på en video, kan du bruge en videofeedbackplatform som f.eks. Dropbox Replay.
Send videoer i høj opløsning på den nemme måde med Dropbox
Det behøver ikke at være kompliceret at sende videoer, og det behøver ikke at give dit publikum en ringe oplevelse.
Giv dine videoer mulighed for at gøre det indtryk, de fortjener, og del dem i deres fulde kvalitet, så alle kan se dem.
Uanset om du deler via et link, sender en stor filoverførsel eller bare vil have feedback, er det nemt at sende videoer i fuld opløsning med Dropbox.