Vi er omgivet af visuelle elementer i det moderne liv – telefonopkald er blevet udskiftet med FaceTime og Zoom, sociale medier er for længst gået fra at være rene tekstopslag, og markedsføring er i stigende grad blevet afhængig af billeder, videoklip og illustrationer, der kan fange publikums opmærksomhed.
Disse visuelle elementer anvendes også i kommunikationsstrategier – især på arbejdspladser. Nye digitale teknologier, som f.eks. værktøjer til skærmbilleder til asynkron deling af oplysninger, udnytter effektiviteten ved visuel kommunikation og hjælper teams med at arbejde på en mere fleksibel og produktiv måde.
I denne artikel forklarer vi, hvordan du kan bruge visuel kommunikation til at forbedre teamets samarbejde og strømline jeres arbejdsgange. Men lad os først se nærmere på de forskellige typer af visuel kommunikation, og hvorfor visuelle oplysninger er så vigtige.
Hvad er visuel kommunikation?
Visuel kommunikation er kort sagt processen omkring formidling af mening – f.eks. idéer, vejledninger, data eller andre typer oplysninger – gennem grafik i stedet for tekst eller lyd. For mange er dette en mere effektiv og tilgængelig metode til at dele viden og tilføje kontekst sammenlignet med skriftlig kommunikation.
Visuel kommunikation kan opnås på mange forskellige måder. Eksempler på visuel kommunikation omfatter:
- Videoer og fotos
- Grafer, diagrammer, infografik og andre typer af datavisualisering
- Typografi
- Kort (f.eks. mindmaps og indholdskort)
- Illustrationer og grafisk design
- Slidesæt og præsentationer
- GIF-filer
- Skærmbilleder og -optagelser
Disse typer af visuelle aktiver anvendes normalt til markedsføring på sociale medier og til content marketing for at kommunikere idéer og oplysninger, hvor mere teksttunge formater ikke har nogen effekt.
Hvorfor er visuel kommunikation så vigtigt?
Undersøgelser viser, at 50% af alle mennesker lærer visuelt og foretrækker visuelt indhold for at forstå oplysninger mere effektivt. Det betyder, at visuel kommunikation ikke blot er vigtigt på arbejdspladsen – det er også til gavn for hele samfundet.
Hvis du præsenterer oplysninger visuelt, kan du formidle dit budskab på en mere effektiv måde end med ren tekst. En strategi for visuel kommunikation bør være en vigtig del af dine forretningsaktiviteter – især content marketing.
Visuelle elementer er yderst vigtige i processen til oprettelse af indhold. På nogle sociale medieplatforme, f.eks. Instagram og TikTok, har tekstindhold bare ikke samme effekt som billeder og videoklip.
Undersøgelser viser, at vores kollektive koncentrationsevne bliver mindre, og at det evigt aktive digitale liv medfører en lang række distraktioner. Visuel kommunikation hjælper dig med at skære igennem og få budskabet frem ved hjælp af mindeværdigt indhold i høj kvalitet.
Dette er dog ikke de eneste årsager til vigtigheden af visuel kommunikation. Denne form for kommunikation:
- Tiltrækker opmærksomhed og skaber større engagement
- Fremkalder stærkere følelser hos din målgruppe
- Forbedrer erindringen af oplysninger
- Sparer tid, da oplysninger videregives hurtigere og mere effektivt
- Styrker brandets identitet, hvilket sikrer en delt oplevelse og et ensartet budskab
Sådan kan visuel kommunikation forbedre dine arbejdsgange
Det kan være svært at forbinde teams, der arbejder hjemmefra – og det virker ofte nemmere at arrangere et hurtigt møde via et videoopkald for at samarbejde om idéer eller diskutere projekter. Men enhver virtuelt orienteret medarbejder vil sige, at videomøder nogle gange faktisk kan være spild af tid og ikke fremmer produktiviteten.
Med en effektiv strategi for visuel kommunikation kan du reducere antallet af unødvendige møder. Hvis du bruger visuelle elementer og hjælpemidler, kan du formidle komplekse oplysninger – f.eks. vejledning til brug af specifikke værktøjer eller oplysninger om et nyt projekt – på en mere fokuseret, spændende og forståelig måde. Dette hjælper også med at strømline dine arbejdsgange og forenkle beslutningsprocesserne.
De mange forskellige former for visuel kommunikation betyder, at du kan være kreativ med hensyn til, hvordan du deler oplysninger og samarbejder med kunder og kolleger. Takket være de nye innovative teknologier er du ikke længere bundet til cirkeldiagrammer og præsentationer, når du skal oprette og dele visuelle budskaber.
Visuel kommunikation kan faktisk være til gavn for din virksomhed på mange forskellige måder:
- Gør processen til onboarding af nye medarbejdere hurtigere og mere effektiv med skærmoptagelser med fortælling i Dropbox Capture
- Brug Capture til at oprette GIF-filer, der forklarer organisationens systemer, programmer og oplæringsværktøjer
- Tag et skærmbillede af idéer og inspirationskilder for at dele det med teamet og vende tilbage til det, når det er tid til at bruge det
- Afhold asynkrone møder for at holde arbejdsgangene på sporet og undgå at spilde tid på unødvendige og ufokuserede møder!
- Værktøjer som Dropbox Replay hjælper dig med at give mere konkret feedback, da du kan udpege specifikke punkter, der skal forbedres i videoer, ved hjælp af annotationer på skærmen
Tips til implementering af visuel kommunikation på arbejdspladsen
Den bedste strategi for visuel kommunikation til teamet afhænger af flere forskellige ting, herunder teamets størrelse og mål. Der er flere forskellige ting, du kan gøre, for at lette denne proces og få mest muligt ud af fordelene ved visuel kommunikation.
Konsekvens er helt centralt
For det første skal du være konsekvent med stilen og brandingen af dine visuelle aktiver – og ikke blot til eksterne ressourcer som markedsføringsmateriale. Prioriter kvalitet frem for kvantitet, så alt, der produceres, opnår den potentielle effekt. Opret skabeloner, videovejledninger og retningslinjer for brandet, og sørg for, at alle på teamet ved, hvor disse ressourcer opbevares, og hvordan de skal bruges til oprettelse af visuelle elementer.
Husk fortællingen
Du bør også overveje dine strategier omkring historiefortælling og tænke på, hvordan du kan flette fortællinger ind i det visuelle materiale, der oprettes. Det handler om at kende sin målgruppe – det gælder både for intern og ekstern kommunikation. Det kan være en fordel af skabe målgruppepersonaer i samarbejdsværktøjer, såsom Dropbox Paper, der kan styre din strategi for kundeorienteret indhold.
Prioriter brugervenlighed og tilgængelighed
Hvis du introducerer software, der er for kompliceret at bruge, kan det afskrække teammedlemmer fra at implementere visuel kommunikation i deres daglige arbejde. Sørg for, at du kun bruger samarbejdsværktøjer, der er tilgængelige for alle – dette omfatter også organiseringen af dine visuelle aktiver.
Med Dropbox Capture kan du oprette skærmbilleder, GIF-filer eller enkle videoklip, der er optaget direkte på skærmen. Kreationerne gemmes på din Dropbox-konto, hvor du nemt kan dele dem med dine kolleger, så de kan se eller gennemgå dem, når de har tid.
Opret teammapper til skabeloner, oplæringsvideoer, mødereferater og anden kommunikation, så alle i teamet har adgang til de visuelle materialer, de har brug for, når de har brug for dem.
Udnyt effektiviteten ved visuel historiefortælling
Med Dropbox Capture kan du sige helt tydeligt, hvad du mener, uden at skulle planlægge noget. Udskift lange e-mails og møder, strømlin processerne for onboarding og support og gennemgå idéer, forslag, vejledninger og projekter på en måde, så alle får et helhedsbillede.