Hvad betyder digital transformation?
Digital transformation indebærer brug af teknologi til at transformere analoge processer til digitale. Vi har oplevet digitaliseringen i alle områder af vores liv, lige fra smarte ure til kunstig intelligens og robotter i hjemmet. Digital transformation handler i højere grad om, hvordan teknologien har revolutioneret virksomheder med nye teknologiske områder såsom maskinlæring, big data og IoT. Dit brand behøver muligvis ikke bekymre sig om disse store spørgsmål endnu, men du får helt sikkert brug for en digital transformationsstrategi.
Hvad betyder digitisering for erhvervslivet?
For erhvervslivet er digital transformation lidt mere kompleks end blot at gå fra almindelig post til e-mail. Det handler om brug af teknologi til at forbedre kundeoplevelsen, forsyningskæder, stakeholder-management og de samlede forretningsprocesser. Så når vi siger digital transformation, så mener vi det. For et komplet skift til digitale teknologier skal du også forberede dig på en komplet forretningstransformation. Hvis du fortsat arbejder analogt, er det tid til at sætte fart på transformationsarbejdet.
Hvad skal virksomheden med en digital transformationsstrategi?
Der kan være mange forskellige grunde til at markedsføre et produkt digitalt, navnlig fordi resten af verden gør det. Nu om dage er enhver ny virksomheds forretningsstrategi digital fra begyndelsen, og de gamle processer udskiftes med nye forretningsmodeller. De moderne produkter berøres ikke af det "digitale skift", som har berørt ældre virksomheder, så de er allerede foran på driftseffektivitet. Med andre ord, hvis dit produkt skal kunne følge med, så skal du forberede dine arbejdsgange til den digitale tidsalder.
Det handler ikke kun om at afværge konkurrenterne. Vælger du den digitale vej, kan det gøre underværker for dine medarbejdere, din virksomhedskultur og den samlede produktivitet.
Eksempler på digital transformation
At gennemføre et skift til digitale værktøjer behøver ikke være så svært, som det måske kan lyde. Af og til kan selv den mindste indsats give en stor gevinst, noget du formentlig allerede kender fra dagligdagen. Følgende eksempler kan alle beskrives som digital transformation:
- Netbank
- Digitale værdikuponer
- Digitale kundemedlemskort
- Klik-og-hent-tjenester
- Online kundekonti med selvbetjening
Alle disse ændringer kan umiddelbart virke små, men reelt er automatisering udnyttet til at forbedre brugeroplevelsen. Det betyder mere glade kunder.
Hvad er fordelene ved den digitale transformation?
Der er ingen gode argumenter mod den digitale virksomhed. Her er blot et par eksempler på, hvordan det kan styrke dit produkt:
Bedre ressourcestyring
Et arkivskab det ene sted, et dokument på skrivebordet, et program til det ene team og et til det andet. Den gamle måde er ikke altid den bedste. Digitale processer såsom cloud computing og cloud-lager kan hjælpe med at samle dine medarbejdere og du opnår en centraliseret, online platform. Det betyder, at samarbejde, som tidligere var baseret på, at salg gav dokumentet videre til finans i et ledigt øjeblik, i dag sker med det samme via en sikker, fælles mappe.
Dokumenter, billeder, sågar lange videoer kan lagres sikkert online og let tilgås via pc, laptop eller mobilenhed, uanset hvor du er.
Større effektivitet
Den digitale proces er næsten altid hurtigere end den analoge. Før tog det typisk flere dage eller uger at færdiggøre en kontrakt. Digitalt kan du nøjes med få minutter. Elektronisk underskrift betyder, at du ikke længere skal spekulere på at udskrive kontrakter og sende dem med posten. Du beder blot om en underskrift på e-mail af dit digitale dokument, og modtageren underskriver straks det modtages i indbakken. Selvom du arbejder med papirversioner, kan det godt blive mere effektivt med Dropbox's dokumentscanner. Brug telefonens kamera og gem dokumentet digitalt, så det kan sendes, deles eller gemmes sikkert i din Dropbox-konto.
Når alt fungerer mere effektivt, har du bedre tid til at arbejde med vigtigere ting. Det var noget, som selv den historiske institution University of Sydney konstaterede. Deres CIO uddyber: "Vores mål er at give vores personale og de studerende de bedste samarbejdsmuligheder, så de kan fokusere på deres vigtige arbejde. Der passer Dropbox perfekt ind."
Forbedret virksomhedskultur
Bureaukrati er som nemesis for det tilfredse team — hvem har lyst til at drukne i papir og e-mails frem og tilbage? Den digitale løsning kan bidrage til at forbedre medarbejdernes samlede erfaring på en måde, som aldrig var mulig med den gamle teknologi. Uanset om målet er at fjerne arbejdssiloer ved hjælp af åbne kommunikationskanaler og dermed uformel chat, når man sidder foran computeren, eller ved at styrke ansvarligheden ved hjælp af fælles opgavelister. Du har måske set medarbejderfordele såsom gratis frokost og flotte nye kontorer udråbt til at være nøglen til virksomhedens kultur. Men med udviklingen af spredte teams og alle medarbejdere i hjemmekontor er der opstået et større behov for empowerment og loyalitet blandt medarbejdere, som det fysiske kontormiljø ikke længere kan opfylde. Med henblik på virkelig at styrke og inspirere medarbejderne, uanset hvor de er, skal du sørge for de har de nødvendige værktøjerne til at yde deres bedste og til løbende forbedringer. Den moderne virksomhedsleder skal prioritere det digitale for at styrke medarbejdertilfredsheden.
Opfyld forretningsmålene
Det kan godt lyde som et lidt for flot argument, men digitalt når du hurtigere dine forretningsmål. Uanset om det indebærer et økonomisk overskud eller kundeoplevelser, så er den digitale løsning nu om dage den eneste rigtige. For eksempel e-handel. Fysiske butikker kan ikke udnytte sociale medier til at vise nye produkter frem eller mailinglister for at fastholde kunderne eller dataanalyse med henblik på en mere detaljeret forståelse af kunderne. Alt det hører til den moderne kundes forventninger og vejer tungt i forbrugerens beslutningsproces. Manglende opfyldelse af kundens behov fører betyder, at virksomheden går glip af vækst, kunder og økonomisk overskud.
Hvordan laver du en køreplan for den digitale transformation?
Hvis din virksomhed er klar til at bruge den nye teknologi, har du brug for en digital transformationsplan til at vise vejen. Dit digitale transformationsarbejde kan tage mange forskellige former, idet hvert produkt er forskelligt. I hovedtræk kan du overveje følgende:
1. Definer dine transformationsområder
Hele din virksomhed vil opleve forandring, men du skal præcist beskrive fokusområderne. Der findes en lang række digitale værktøjer, og man kan nemt ende med at investere i dem alle og så forvente, at det hele går af sig selv. Reelt vil investering i de forkerte værktøjer ikke skabe stor forandring for din virksomhed. Forsøg i stedet at opdele virksomheden i kerneområder og vurder de nødvendige ændringer for at opnå maksimal effektivitet. Fællesområder omfatter:
- Mennesker og kultur: hvordan du kan forbedre virksomhedskulturen, f.eks. ved at tage chat i brug
- Proces: hvordan kan du forbedre de centrale arbejdsprocesser, f.eks. med brug af finanssystemer med fælles adgang til f.eks. udgifter
- Kunde: hvordan kan du nå og fastholde flere kunder. Det kan handle om blot at være online eller mere kompleks om opdatering af butikkens CMS-system
2. Budget
Sørg for tilstrækkelige midler til investering i den digitale plan og de rigtige værktøjer. Multifunktionelle værktøjer baner vej for størst omkostningseffektivitet. Dropbox er for eksempel ikke kun et sikkert sted at gemme filer, det er også en platform, der fremmer samarbejde, kommunikation og teamets effektivitet. Sørg for evaluere dine valg i realtid. Det er ikke at, "vi har X i ukendt tid", men at "vi budgetterer med et års abonnement på X." Mange digitale værktøjer fungerer sammen med SaaS, så vær klar til løbende investeringer og ikke kun en engangsudgift.
3. Alloker medarbejdere
Selvom den digitale løsning kan øge effektiviteten, så kan den også medføre helt nye processer i teamet. For eksempel vil tilstedeværelse på sociale medier indebære behov for en koordinator af sociale medier og indholdet på webstedet skal administreres af en specifik medarbejder. Det kan være en god mulighed for dit team til at dygtiggøre sig og tage mod nye udfordringer, men det kan også betyde, at du skal ansætte nye medarbejdere til disse nøgleroller. Hvis du lige er begyndt på den digitale rejse, så har du brug for et stærkt team i forbindelse med lanceringen. Det kan indebære nye folk og det forudsætter, at dit budget holder.
4. Revider din arbejdsmåde
De digitale processer har skabt helt nye måder at arbejde på, f.eks. agilt. Disse processer fokuserer på kommunikation, teamarbejde og løbende høj produktivitet. Det er afgørende, at du ser på dine nuværende arbejdsprocesser og opdaterer dem efter behov. Du skal være klar over, at som alt andet kan der være startvanskeligheder, så sørg for at have et par ekstra par ugers buffer i planen.
5. Rettelser efter lancering
Den digitale transformation sker ikke fra den ene dag til den anden. Vores moderne verden udvikler sig hurtigt og efter du er blevet en del af det digitale økosystem, er du nødt til at følge med. Sørg for at holde dig ajour med den digitale bedste praksis og alt det grundlæggende. Løbende faglig udvikling har også stor, positiv indvirkning på virksomhedskulturen og fastholdelse af dygtige medarbejdere. Det er en win-win.