I de seneste år er Chromebooks blevet stadigt mere populære, særligt inden for uddannelsessektoren. De er overkommelige i pris, brugervenlige og sikre, og det gør dem ideelle til både elever og lærere. Og med et værktøj til skærmoptagelser er det nemmere end nogensinde før at dele forudindspillede videolektioner, vejledninger og præsentationer.
Når du laver skærmoptagelser, er der nogle ting, som en Chromebooks indbyggede værktøj ikke kan. Disse ulemper kan være stopklodser for elever eller lærere, der vil have feedback på lektioner eller oprette og redigere vejledninger.
Der findes heldigvis nogle metoder, der gør det muligt at lave skærmoptagelser på en Chromebook. I denne artikel viser vi dig, hvordan du kan optage en Chromebook-skærm både med indbyggede værktøjer og tredjepartssoftware.
Sådan laver du skærmoptagelser på en Chromebook med de indbyggede værktøjer
Chromebooks har et indbygget værktøj til skærmoptagelse, som giver dig mulighed for at udføre grundlæggende skærmoptagelser. Følg denne vejledning for at bruge Chromebook-skærmoptageren:
- Tryk på Shift + Ctrl + Vis vinduer.
- Vælg Skærmoptagelse i menuen nederst på skærmen.
- Vælg en mulighed:
- Optag hele skærmen
- Optag en delvis skærm
- Optag et vindue
- Vælg Stop optagelse nederst til højre for at stoppe optagelsen.
Der vises nu en meddelelse om, at “skærmoptagelsen er udført”. Hvis du klikker på meddelelsen, føres du til optagelsen i mappen Downloads.
Skærmoptageren på Chromebook er god nok til enkle opgaver som skærmbilleder og grundlæggende skærmoptagelse, men den mangler nogle avancerede funktioner, som du kan have brug for i dit arbejde. Det indbyggede værktøj optager f.eks. ikke intern lyd, og det giver dig ikke mulighed for at optage dit webkamera og din skærm på samme tid. Det har heller ikke nogen redigerings- eller annoteringsfunktioner.
Hvis du vil have flere funktioner i din skærmoptager, anbefaler vi derfor, at du bruger et brugervenligt, men effektivt værktøj som Dropbox Capture.
Sådan laver du skærmoptagelser med Dropbox på en Chromebook
Dropbox Capture er et gratis skærmoptagelsesværktøj, der er tilgængeligt til ChromeOS, Windows og macOS. Med Capture kan du optage hele din skærm og dit webkamera på samme tid og tilslutte din mikrofon for at optage lyd. Det har endda en række redigerings- og samarbejdsfunktioner, så du kan trimme dine optagelser og bede om feedback fra andre.
Følg denne vejledning for at bruge Dropbox Capture:
- Download appen til din Chromebook.
- Åbn appen, og vælg den type optagelse, du vil oprette:
- Klik på Skærmoptagelse + kamera for at optage din skærm og dit webkamera samtidigt
- Klik på Skærmoptagelse for kun at optage din skærm
- Dialogboksen til skærmoptageren åbnes derefter på skærmen. Herfra kan du vælge dine optagelsesindstillinger, f.eks. din mikrofon- og webkamerakilde.
- Klik på den røde optageknap for at starte optagelsen.
- Udfør din vejledning eller demonstration.
- Klik på optageknappen igen for at stoppe optagelsen.
Når din optagelse er afsluttet, åbnes videoen automatisk på en ny fane i din browser. Her kan du trimme eller redigere din video ved at fjerne unødvendige fyldord eller konvertere den til en GIF eller dele den med det samme.
Hvorfor bruge Dropbox til skærmoptagelser på en Chromebook?
Det indbyggede skærmoptagelsesværktøj til Chromebooks fungerer godt til enkle opgaver. Men hvad med skærmoptagelser, hvor der er brug for en voiceover? Og under optagede demonstrationer eller vejledninger er det altid godt at fjerne de akavede opsætningssituationer i begyndelsen af videoen – det er ikke muligt med det værktøj, der er indbygget i Chromebook.
Med Dropbox kan du nemt lave skærmoptagelser med lyd på din Chromebook og finjustere din optagelse med intuitive videoredigeringsfunktioner.
Fordelene ved Dropbox er:
- Kommentarer/feedback med tidsstempel: Tilføj kommentarer og feedback med tidsstempel i dine optagelser, så du nemt kan samarbejde med andre om dine projekter.
- Nem videoredigering: Trim dine optagelser, fjern fyldord eller konverter din video til en GIF. Det har aldrig været nemmere at skabe professionelt udseende videoer.
- Ingen skift af kontekst: Spar tid og undgå besvær ved at redigere, dele og kommentere skærmoptagelser på ét og samme sted. Du behøver ikke at skifte mellem apps.
Lav skærmoptagelser uden besvær med Dropbox
Uanset om du er på udkig efter avancerede tilpasningsfunktioner, nem deling eller en måde at spare tid på, giver Dropbox dig alt, hvad du skal bruge for at optage skærmen, redigere dine klip og derefter dele den endelige video.