Den New York-baserede multimediekunstner David Cooper har delt sit karakteristiske penselstrøg med betonvæggene i Brooklyn og Miami. Han har illustreret børnebøger (bl.a. Kevin Harts bestseller Marcus -serie for børn), og han har arbejdet som billedredaktør for nationale magasiner. Han balancerer alt det – og en familie – ved at holde sig organiseret og forbundet til klienterne med Dropbox. "Jeg er nødt til at være superfokuseret og effektiv med min tid, fordi jeg har de her små vinduer, disse lommer, som jeg kan passe arbejdet ind i," siger Cooper. "Dropbox har hjulpet mig med at skabe dette økosystem, så jeg kan være så effektiv som muligt".
Sådan styrer og organiserer Cooper sit kreative arbejde:
Mapper til alting
Cooper bruger en organiseret mappestruktur til at kategorisere sit arbejde efter projekt og fase – et system, han mener, er nøglen til at holde styr på flere klienter og kunstneriske discipliner på én gang. "Jeg har mapper til skitser, afsluttende opgaver og arbejdsfiler, hvilket gør det meget nemmere at gå ind og finde det, jeg skal bruge."

Adgang på tværs af enheder
Coopers kreative proces starter ofte med digitale skitser, som han indlæser i Dropbox. Derfra ved han, at han kan fortsætte med at arbejde på de mest opdaterede filer på sin bærbare computer, på sin Cintiq (en særlig tablet til illustratorer) eller endda på sin telefon uden at bekymre sig om versionshistorik. "Det er virkelig nyttigt at have adgang til alting, når som helst og hvor som helst. Det er jeg vild med," siger han.
Professionel levering
Cooper præsenterer ofte klienterne for to til tre forskellige skitsemuligheder. Når han har brugt Dropbox Transfer til at sende ting til klienten, kan han enten gemme en ubrugt version til et andet projekt eller klone den godkendte version og gå i gang med næste omgang revisioner. Når klienten godkender et design, opretter han en mappe til de endelige filer og sender dem endnu en gang med Dropbox Transfer.

Organiserede arkiver
"Jeg har en fortegnelse over alle mine skitser," siger Cooper. "Hvis en klient ikke ender med at vælge en, betyder det ikke, at idéen skal dø der. Der er fine små perler i de skitser, og jeg kan altid tage en idé og omarbejde den til noget helt andet."
Inspiration, der er klar til brug
Når Cooper er på jagt efter inspiration, åbner han ofte en mappe med skitser på Dropbox for at finde en miniature, han kan lide, forstørrer den til en læsbar størrelse på sin iPad Pro og tegner derefter over den digitalt for at tydeliggøre linjerne og kompositionen. "Jeg bliver ved med at finpudse den, indtil jeg har en skitse, der fungerer, og derfra kan jeg printe den ud, projicere den op på et lærred og begynde at tegne den."
Fejlfri teknologi
"Det er vigtigt for mig at have et system, der er så enkelt som Dropbox, fordi jeg ikke er tekniker", siger Cooper. "De har fjernet de tekniske problemer, så jeg kan fokusere på de kreative ting, som er de sjove ting."
