Skip to content (Press Enter)

Gør kunstverdenen mere tilgængelig

Creativity Explored giver udviklingshæmmede kunstnere en platform til at udstille deres enorme talent. Se, hvordan de bruger digitale værktøjer som Dropbox til at udvide deres rækkevidde og fremhæve kunstnernes arbejde.

En mappe med titlen Art from Creativity Explored med fire billeder af kunst.

Af Shaun Kissing

Kunst er essentielt for livet. Det er troen bag Creativity Explored, et atelierbaseret kollektiv for voksne udviklingshæmmede. Organisationen samarbejder med over 100 kunstnere og leverer materialer og personlige træningsprogrammer. Endnu vigtigere er det, at det giver handicappede en platform, hvor de kan udtrykke sig.

"Vi giver handicappede kunstnere et sted, hvor de kan fremvise deres talenter på en unik måde," forklarer Ann Kappes, direktør for kunstpartnerskaber hos Creativity Explored. "Vi hjælper vores kunstnere med at deltage i den moderne kunstverden – og med at blive set først og fremmest som kunstnere."

Joseph "JD" Green og Glenn Peckman griner sammen uden for Creativity Explored.

Kunst kan være tilgængelig for alle

Kunstnerne hos Creativity Explored skaber værker, der regelmæssigt hænger på museer, gallerier og kunstmesser, og deres kundst dekorerer boligbyggerier, kontorbygninger og hoteller. Virksomheder som CB2 og Dropbox licenserer kunstværkerne til produkter eller digitale oplevelser. Alt i alt har Creativity Explored-kunstnere tilsammen tjent over 2 millioner dollars.

Epicentret for Creativity Explored er hovedstudiet og galleriet i San Francisco. I atelieret arbejder kunstnerne side om side med deres lærere og mentorer. Galleriet har omkring 10.000 besøgende om året – bortset fra sidste år, hvor pandemien satte fysisk undervisning på standby og lukkede stedet.

Med lukkede faciliteter havde Creativity Explored brug for en ny måde at arbejde sammen på. Så de brugte teknologi til at udfylde hullerne. Nu tilbyder de 24 virtuelle klasser om ugen via Zoom. Desuden er der internetadgang og iPads til dem, der har brug for det. 

Omlægningen til onlineundervisning har været en succes. Nogle kunstnere trives i det nye virtuelle miljø, og andre har ikke altid haft pålidelig transport til og fra atelieret. Creativity Explored kan nu udvide sin mission ved at tilbyde en hybrid-servicemodel, der opfylder kunstnernes behov med både fysiske og online muligheder.

Desværre skabte pandemien endnu et problem: Galleriet stod tomt i over et år, fordi det ikke kunne huse udstillinger og besøgende. Så hvordan sælger man kunst under en nedlukning? Creativity Explored omfavnede teknologien endnu en gang.

Creativity Explored katalogiserer alle sine kunstneres værker digitalt. Arkitekter og designere licenserer kunsten til udsmykning af boligbyggerier eller kontorbygninger. Virksomhederne vil også licensere kunstnernes billeder til fysiske produkter og digitale oplevelser.

Tolv filer og mapper i Dropbox, som indeholder billeder af kunst, workshopdetaljer og portrætter.

Kollektivet vedligeholder et digitalt bibliotek med alle sine kunstneres værker – et stort katalog med over 20.000 værker til dato – og alt i samlingen er tilgængeligt for licensering. På den måde kan kunstnere stadig tjene penge, selv efter at deres fysiske kunstværk er solgt.

Det professionelle kunstserviceteam arbejder sammen med arkitekter, indretningsarkitekter og virksomhedspartnere for at hjælpe dem med at vælge det perfekte værk til deres projekt. Det er ikke nogen nem opgave, men digitale værktøjer som Dropbox hjælper hele processen på vej.

At finde det helt rigtige mesterværk

Typisk vil en ny kunde have kunst med et bestemt motiv, f.eks. fugle, hunde eller victorianske finurligheder. Kunstserviceteamet finkæmmer biblioteket for en række værker, der passer til temaet – nogle gange op til 60 på én gang. Alle udvalgte billeder er uploadet til og gemt i Dropbox, så hvert billede er pænt organiseret og nemt at gennemse. Derefter kan teamet dele hele projektmappen med kunden med blot et par klik.
Creativity Explored har kunder over hele verden, og Dropbox hjælper dem med at samarbejde asynkront. Der er ingen grund til at planlægge et Zoom-opkald på tværs af flere tidszoner. I stedet kan en kunde dele kommentarer og annotere billeder direkte i Dropbox, og kunstserviceteamet kan tjekke kundens fremskridt uden at forstyrre dem med opkald, sms'er eller e-mails. Dropbox viser, hvem der har set en fil, og hvem der ikke har.
To personer kommenterer et billede af kunst, der er gemt i Dropbox.

Når en kunde har valgt et billede at licensere, skal de bruge den endelige fil. Billeder i høj opløsning kan være svære at levere – ofte er de for store til e-mail – så Creativity Explored har brug for en pålidelig, professionel måde at sende store filer på. Dropbox hjælper kunstserviceteamet med problemfri digitale leverancer med filoverførsler på op til 100 GB på bare få sekunder. Desuden får kunden hurtig og nem adgang til indholdet, selv hvis de ikke har deres egen Dropbox-konto. Det er en pæn måde at afslutte hele processen på, som hjælper Creativity Explored med at efterlade et godt indtryk og generere stærk markedsføring via mund-til-mund. 

"Vi er en mellemstor græsrods-nonprofitorganisation," siger Ann. "Når vi bruger et værktøj, som resten af designverdenen bruger, er det med til at professionalisere vores organisation og også kunstnerne."

To billeder er klar til at blive overført med en udløbsdato og adgangskodebeskyttelse i Dropbox.

Til alt det arbejde, der er værd at dele

Kom i gang med Dropbox for business